I går gik jeg en tur
og gæt hvad jeg mødte
en skruppelløs metagigantisk farvehandler
grædende stod et lille barn
på fortovet foran
mig
og spurgte hvorfra jeg kom
og jeg svarede
at jeg kom fra Gud
Verdens skaber og Livet selv
Det var forstyrrende for den lille purk
der blot gerne ville have nissen der var i vinduet
så hentede jeg nissen
gav den huen rigtigt på
og overbragte den til drengen
der strålende af lykke
løb hen til en nybagt mor
der stod med barnevognen
på hæld over kanten
hvad sker der nu
jublede drengen
og klejnerne i bagerens vindue
forfulgte
alle de trælse
dage der alligevel foløb på en anstændig og god måde Disharmonien i Bachs serenader vakte min forundring men det oveerblik han havde i skabelsens rus bedrøvet over at ikke alle hans ønsker gik i opfyldelse Et levende håb til godmodig nynnen vikledes op for mig fratagende resten af kylligen på politiets anmodning da de førte mig ind til den store rorgænger der dog viste sig at være et forfærdeligt kolos på klumpfødder drudekaret fik mig til at le og det at jeg fornemmer en tydelig silhuet af den skønne synkende en radikal formening til trøst for alle dem der græder sig i søvn over aldrig at have smagt elskovens lyst Som en sejrrig sild sliber jeg kanterne på diamanten og dens fuldendthed går hånd i hånd med mit livssyn der altså viste sig at være rigtigt Blot med den tilføjelse at Gud er et levende væsen og Livet er i sandhed Det liligste bæger jeg har tømt i min færden gennem alle galakserne og mælkevejens krinkelkroge stormende ud efter en kringle af butterdej var min hu til at opfylde det ønske om et samleje med sydens dronning

Hun der har til huse i mit indre arsenal
skal aldrig glemme
at jeg var hende taknemmelig
for alle de velgerninger
som Verdens Fyrste lod hagle ned over Jorden
Der igen er blevet velsignet med en ny beboer
som opløftende i en fri figur trætter den glade livsnyder
uden håb om at Gud endelig overgiver sig
hujende kom hun mig imøde

Vi forenes i et glædesdryppende favntag