Og ud
trådte hun
af computeren
og gav mig et knus
og holdt
mig fast
Mens fjernsynets rosenmund
smilede
og manden trådte
ind i min stue
ud fra skjulte komponenter

Og de dansede med hinanden
computerkvinden, fjersynsmanden de
lavede en smuk blød koreografi på mit stuegulv
Som en erotisk elektronik, en
levendegørelse
af
alle forestillinger
midt imellem

himmel og himmel

Telefonsvareren
begyndte at snakke
Cderne hoppede ned ad hylden, smed sig selv ind i anlægget
trolden i hjørnet
gik hen og skruede op
for
mig selv og min energi

I en bedårende dans
viste de mig vejen
bukkede
og forlod mig
pudsede deres rokokokostumer
og vendte tilbage
til deres tid

mellem
Nu og Nu

Besøget var så kort
at jeg i lang tid
troede
det slet ikke havde fundet sted
til jeg selv
stod
i en dans
i en andens stue.

jeg bød hende op
skjulthedens gudinde
vred hende rundt
let
flyvende, hendes gevandter ved hendes ører
snurrede hun rundt som et siv ledt
af mig
den dygtige
dårende
drageren, der fængsler skjulthedens hjerter, guddommelighedens ophav
kaster
som tre storme
vore sjæle ind
på satsninger
af fortabte , nu ligegyldige fortider
som henglemt står i museumsagtige skabe
der baldrer og dundrer
så glassene klirrer
i timevis
Opvågnet til aktivitet
glider vi
gider vi
dansen, hinanden.