Værsgo var ordet
når den hidsige hidstorielærer
sagde et eller andet som virkelig betød noget
Han hed Stoltenberg
og det er visselig sandt
En dag havde han låst sig inde
i klasseværelse
og så gik han amok
mod døren med en lille lommekniv

Jeg mødte ham engang ved busstationen
hvor jeg ventede på rutebilen
der skulle fragte mig til Pandrup fra Nørre Sundby
her viste han sig mildere
og udtrykte en eller anden form

for medfølelse over
at jeg havde så lang en arbejdsdag som gymnasieelev
Historie fik jeg ikke lært
Og timerne var rædselsfulde at komme igennem
men nogle af mine kammerater
var gode til at aflede Stoltenberg
og få ham til at snakke
om et eller andet emne
hvorfra de kloge afledte ham fra historie
som var det timerne efter planen skulle handle om

Min hukommelse var også dengang
ilde tilredt
og havde været det siden 5. klasse.
Her startede mine koncentrationsproblemer
og de er stadig store

monstro jeg kan skrive mig ud af det

Så kan jeg i hvert fald
udrette noget
som gengæld mod førtidspensionen
og så kan jeg kalde mig digter
i stedet for maler.