Jeg ved det er sent aften,
men lige nu er jeg ked af,
her sidder jeg stadig,
og alt hvad jeg føler,
er kedafdet hed inden i.

Jeg føler mig så alene indeni,
kigger hverdag op i himmelen,
en himmel fuld af stjerner,
alt er så langt væk fra mig,
den verden jeg skal ud at leve.

Hvor hører jeg til i verden,
hvor min plads i livet,
helt dybt inden i min sjæl,
føler jeg ingen fremtid,
er der mon noget godt til mig.

Hvordan lever man et liv,
hvad er en god ven,
jeg kender ikke følsen,
men lever i en verden,
hvor den er helt min egn.

Jeg ser den ikke klart,
fordi min krop skriger af smerte,
den skrumper ind til intetheden,
måske et nødråb på hjælp,
men blot ikke bede om den.