Blandt stjerner på him’len
et sted i vrimlen
er to af mine
en af dine?
De lyser så klart,
men jeg er så sart
og ser dem vel næppe...
Hvordan skal jeg se dem
når tårerne blænder
mit syn når jeg kikker
derop...

Kære drenge
vær rare at vise mig vejen
så jeg ka’ få set
at I har det nu godt
blandt alle de andre små
stjerner
i vrimlen
på him’len...

Kære drenge
mon I kan se mine tårer
hernede på Jorden
blandt alle de mange
der lever så hastigt
og har så travlt
at de glemmer at stoppe,
at tænke, at snart ka’ det være
at snart er det slut

Mon I deroppe ka’ følge med
og se at jeg savner og mangler jer her?
Se at jeg slet ikke mer’
kan leve og ånde som før...
Hvornår mon jeg tøer?
Vid at jeg elsker jer
vildt og varmt,
selvom jeg kun føler kulden nu...

Mathias, Andreas,
hvordan ku' det ske,
HVORFOR?
Om det har jeg spurgt
så tit,
men ingen har svaret
på dét...
Jeg fatter det ikke
vil aldrig forstå,
I forsvandt i natten
så brat!

Jeg håber en dag
vi ses igen
i vrimlen
på him’len
blandt stjerner...

MOR