Hvorfor ensomheden er altid indeni os?
Selv om vi er ikke alene, vi foeler som om var helt alene indeni...
Hvorfor, en maerkelig fornemmelse fylde vores sjaele,
naar som helst vi taenker paa fremtiden?
Som om vi var bange for at moede os selv alene der, i fremtiden, alene igen.
Maaske, har vi foedt i ensomheden, og nu
Efter har vokset, vi har laert... at
Vores smerte bare tilhoere os selve, fordi vores taarer, er gradt kun gennem vores egne oejne.
Men, hvis, pludselig, vi er bestemt for at dele bare vores lykke,
Vores gode tanker, vores visdom og glaeden af vores sjaele,
Og hvis vi er glemt om hvad har blevet os bange for...
Vi kan finde en ny verden udover denne ensomheds verden,
Vi afsloerer at ingen er ensomme ind i kaerligheden.