Det her digt jeg,
har jeg skrevet,
til dig min ven,
som en varm tak,
for den du er.

Det har ikke,
taget en uge,
eller dagen,
men et minut
eller to,
at skrive det.

For den måde,
du er på,
i den tid,
du hjælper mig,
du for mig til,
at se lyser på,
livet hele tiden.

Det er det du siger,
gør mig stærk,
du får mig til,
at være stærk,
og bringe et lille,
smil frem i mig.

Selv når jeg,
føler mig alene,
og fortabt i min verden,
så er du der,
en ven som,
bringer det alt,
det gode frem.

Og jeg ville have dig,
i forevigt dybt i,
mit hjerte altid,
og en dag,
ville det måske,
alligevel være slut.

Men du ville altid,
være der i mine,
dybe tanker,
uanset hvad,
vejen må bringe.

Men det her er digt,
er skrevet til dig,
fordi du er min ven,
håber vi følges ad.