Jeg sidder her alene,
i en stille stund,
ville ønske du var herm
ved mig lige nu,
men det er du ikke,
jeg føler jeg har brug for,
Min Ven.

Min Ven til at give mig,
et varmt trygt knus,
at holde om mig,
så jeg kan græde alt min smerte ud,
det som gøre ondt inden i mig,
Min Ven må aldrig give slip på mig.

Men Min Ven er her ikke,
det en Ven som forstår mig,
hvordan jeg føler det inden i,
Min Ven som holder af mig,
for den jeg er.

Min Ven kan bringe smil og glæde,
ind i mit liv,
Min Ven bringer mig tr og håb,
ind til mit liv,
når jeg er ked af det.

Min Ven er der altid,
men ikke nær mig,
måske er det bedst sådan,
for jeg forstår Min Ven.

Jeg håber en dag Min Ven,
kan se at det hjalp,
det Min Ven lærte mig,
var det hele værd,
at Min Ven kan se mit liv bliver godt igen,
så jeg igen kan smile.

Og når den dag kommer,
ville Min Ven se,
At jeg er glad,
og elsker livet,
acepterre mig selv for den jeg er,
for jeg er mig og ingen andre.