De tredimensionelle skyer
er sommerdagens bevægelse
der tilfører ilt til poesiens lunger
fra den tætte åbne himmel
og katalyserer varmen til
tankeenergi fra øje til vision.

Himmelbilledets bakkede fundament
er en del af det landskab
der skaber og former min almagt
imod skyer, buer, rundinger
dette landskab er centralt
i hver eneste af mine årer
det snor sig gennem aorta
og pumper blod til mit tankelandskab
harmonisk og skyhøjt
med fikspunkt et sted i
himlens autentiske blålys.

Jeg følger med kroppens
vækslende biologiske rytmer,
havets glidende bevægelser
for at blive min eksistens værdig
som en blød, glidende organisme
med fikspunkt på et
viddefuldt blødt sted
hinsides lys og lyd.

Jeg ved jeg ikke kan blive ét med himlen
jeg ved jeg ikke er organisk nok
iklædt min skarpe krop og fordærvet af by
og at min bevidsthed dræber
visionernes glatte poesi
og gør det skyformede til utopia.

Så længe jeg ikke transformerer jorden
men ønsker inderligt højt at være
en del af den tredimensionelle tankegang
og glidende føre varme og rum
ud i fibrene af min proces
så gør min helhed til biologi og
glem kroppen så den er...