Jeg må anstrenge mig for ikke
at lade mig indfange af søvnsyn
efter denne tusmørkestille aften
stumt har jeg dvælet ved det
svage genskin i dit skyagtige smil.

Himlen har bøjet sig for os
på vores plads for foden af bjerget
så indbydende at det kun
er et spørgsmål om at vinde mod
før vi kan sætte os på en stor blød silkesky
og lade os eskortere hele vejen til toppen
sneklædt og blottet for blufærdighed
udgydende spidsfindige små hemmeligheder
om koket iscenesatte ønsker
og brud af smertegrænser.

Jeg nyder at blunde ved din profil
svøbt i sensuel slumrepassion
screenet af legesyge skyer der udfordrer
tankerne til et blottelsens spil.

Din fremtoning - diskret, hvid, uskyldsren
- snart brister fascaden indvendig fra
jeg kan fornemme en uro i din krop
rødme på dine kinder
og føle det ubrudte luftrum
mellem vores læber, stadig mere porøst
pirren fra sommerfugle i højrøde farver
stemning agerer magnetisme og forbinder
pludseligt læber med læber.

Bagefter simulerer min bevidsthed
ønske om tilgivelse da jeg har
trukket skyen, din hvidhed bort
men jeg kan ikke skjule at du
har gjort mig til et
perverteret tankesyndrom
og besat mig her under bjerget
sådan som det tårner sig op
og gør min kvindelighed luftfyldt, autentisk
adskiller den fra diskrethedens
nu fjernt fremtonende lillepigeattitude:
skjult lyst og underbevidsthedens
diskrete æggen, den som bragte mig
det første skridt mod erkendelsen.

Bjerget synes nu
meget tættere på end før
skyerne skjuler færre og færre
af dets næsten menneskelige konturer
og røber aspekter i din manddom
som før kun blev afsløret af rødmen.






Jeg vil holde den i hævd - selve processen
den stolte biologi og skyernes fortrængelser
som med tiden blotter mere og mere voksendom
der leves ned fra himlen og falder dybt
over vores kroppe som eksalteret kondensvand
højt fra bjergets spids til vores kropslighed,
bindende fjernhed og nærhed sammen
i takt med vores tiltagende nøgenhed
en proces der ikke blot måles
i opløsning af fortid
men også i indforståede blik
der hvisker autensitet og øjnes glimt
i det stemmer farves af latter
og åbenbaringer af fertil nutid
drysser ned over vores nyetablerede kropsunivers
og jeg ekspanderer lykken indefra og ud
mens nøgenheden afmystificeres
i takt med dens fysiske kunnen, dens fuldendthed
mit hjerte er nøgent, jeg er fuld
af visioner om bjergets hemmeligheder
idet jeg stakåndet bestiger toppen
med dine øjne i kroppens kerne
og hjertet overalt i luften
oversøiske glædesråb, fryd over
menneskets evne til at nå klimaks

en milepæl for tusmørkebørn.