Hvor kan jeg søge efter fredheden?
Hvor kan jeg finde den ud?
Hvis, ikke engang imellem denne brise som blæser, får mit hjerte en hvile?
Hvad mangler her indeni, hvis tingene der har aldrig sket, fortsætter uden at eksiste?
En flød løber mildt, så mild, at ikke engang klinterne føles dens løbe, men mine tanker rører på dem, med den koldt grå af en store ensomhed.
Hvorfor jeg har aldrig følt denne "mangle" før? Ikke engang på begyndelsen af denne så kaldt eksistens af mig?
Hvorfor netop i dette tidspunkt, noget kalder på mig, ønsker fra mig mere end jeg have, og jeg har ingenting, jeg er bare en fremmed til mig selv.
Mine drømme ser ud til være store, umuligt at få dem opfyldt. Vindmølle, med hvilkle kæmper jeg imod, for at tænke på de er GIANTS.. og det er ikke dem?
Måske ikke, fordi hvis jeg havde set på dem med andre øjene, måske de var ikke engang drømme.
Så, hvad mangler, hvis livet er på denne måde, og ingen kan ændre?
Hvorfor natterne er blevet så svært til at komme gennem?
Hvorfor altiing er tomt når jeg lukker mine øjne?
Er det fordi føler jeg den mørke indeni mig?
Måske ja..
Stakkels min sjæl, som før, gik fri og var bange for ingenting, havde ikke smerte og søgte efter ingenting, men i dag min sjæl er ligesom en flød længtes efter at nå havet.
Jeg lukker mine øjne og der er ikke digte, indeni mig længere der er bare en frygte af en ny dag aldrig komme igen.
Hvad kan eksiste imellem hvad vi kan se og hvad vi kan føle? Sandheden uden illusion af hvad gøre mig øndt.
Der er ingenting udenfor, jeg har prøvet se allerede, og der er ingenting, det ved jeg.
Jeg har søgt efter sandheden, at vade mine fodder på havet, jeg søgte efter at suse smerten åbnt på mins sjæl i sidste tid, men der var ingenting som kunne hvile denne smerte.
.Jeg ikke søger efter havet længere, mine fodder vil at flyve nu.
Og sandheden, er bare den anden side at den løgn skjulles.
Så.. kan jeg søger efter hvad?