I gadelygternes skær på en stille villavej
du stod og pumped' cyklen da jeg stødte ind i dig
jeg spurgte om jeg ikke skulle hjælpe med lidt luft
du kiggede på mig så jeg følte mig som en sjuft

Og ydermere for at det ikke skal være løgn
sagde jeg du trængte til nyt gummi inden et døgn
jeg krummed' mine tæer, jeg lød jo som en uden stil
men sjovt nok tog du brodden af det hele med et smil

Vi fulgtes hen ad vejen trods min kejtede facon
du sa' du hed Johanne og jeg sa' at jeg hed John
du gav mig et lift og vi balancerede af sted
mine skosnuder ligned' noget katten har haft med

Bagagebærerens aftryksmærker stod i flot kontur
du drilled' og sagde jeg minded' om et fuglebur
men op på pinden kom du og der bredte sig en duft
jeg pumpede og pumpede men savnede lidt luft

Nu har vi levet sammen her i femogtyve år
vi cykler ikke mere og som tiden den dog går
men stadig kan vi smile af vor ungdoms rendezvous
og cykelpumpens blæsebælg den virker da endnu