jeg er vildfaren i tusinder af år
i ørkener har jeg strejfet rundt
jeg er den der søger foråret
i den elskedes øjne

skibe er afhængige af mine have
jeg er den hvis lidelser ender
i den elskedes hænder

vinden må blæse igen når jeg ser dig
jeg er den hvis kærlighed bliver foreviget
i den elskedes blikke

hvis regnbuen brænder sine farver en dag
er jeg det grædende blod der flyder rundt
i den elskedes sorgfulde hjerte

er det fuglene der bringer længslen fra det fjerne
jeg er den der hverdag brænder sit hjerte
med drømmen af den elskede

hvor var du?
mine øjne var mit fængsel i din fravær
jeg er den sjælen er sat på som trone
i den elskedes kongerige

nu du er her strømmer livets vand i mig
jeg går over livets mest uærlige bro
jeg er den hvis ord hænger døden
i den elskedes galge

jeg har drukket tusindvis af gifte fra blomster
jeg er den der aldrig spørger
hvilket lægemiddel der kan redde mig

jeg har skrevet dit navn i mine drømmes tårn
jeg er den fortabte
hvis ikke den elskede bliver min rosenhave

tiden er inde til at ofre stjernerne
jeg er den der smiler ved solopgangen
i den elskedes horisont

din spor er en rigdom til de fattige
presenter dit liv til mit
jeg er den der kan læses som en åben bog
med et smil fra den elskede

selvom du en dag sletter mit navn fra din ordbog
selvom du begraver mig i historien
er jeg den der dukker op i ethvert vejkryds