Nu til dages er jeg næsten alles ven. Du besøger mig tit og ofte. Du vil slet ikke kunne undvære mig i længden. Du vil få abstinenser hvis du er væk fra mig i længer tid, som en anden junkier på stoffer. Du for mig næsten ind med modermælken, eller måske direkte fra din far da du kun var en af han millioner sædceller?

Tja, hvem ved, hvad der kan lade sig gøre i dag? Gør du? Alt kan jo ske mellem himmel og jord, hvis bare man tro, ikke? Du lever jo i en verden, hvor næsten alt nu og stunder kan lade sig gøre ikke? Og jeg er jo bare et bevis på det, ikke? Der er lavet film om mig, og skrevet bøger om mig. Verden som du kender den i dag, vil sikker gå nede om og hjem, hvis jeg lige pludselig forsvandt fra jordens overflade. Og ha ha, hvis jeg forsvandt, vil du ikke kunne se det med dit blotte øje, for jeg er ikke noget fysisk i den forstand. For jeg er der og er der alligevel så alligevel ikke.

Jeg er ikke en ting man kan tage og føle på, men folk du og dine venner stoler blindt på at jeg altid vil være der dig og dine. Men jeg er lunefuld og driller tid. Jeg har mine egne fejl, lige som du har dine. Det er jo menneskeligt at fejle, og derfor kan jeg også sige det, selvom jeg ikke er et menneske, eller en levende ting som sådan. Husk at jeg ikke kan tages frem og berøres. Du kan ikke komme og give mig en kram. Du kan stadig ikke se mig, selvom jeg er her og der og alle vejene.

Jeg er dit univers, uanset om du vil det eller ej!

Så pas på min ven, for du er ikke den eneste i min verden. I mit univers du ved! Der er andre som dig. Mange andre, men der er kun en som mig. Jeg er din internet. Pas på at jeg ikke kommer og overtage din verden, bogstaveligtalt min ven.