Der var engang, hvor jeg så i dine øjne og så en flamme der brændte. Nu er der ingenting, kun tomhed. Jeg har følt mig alene så længe, uden at erkende det.
Min kærlighed var så dyb, at jeg var ude og svæmme, hvor jeg ej længere kunne bunde.
Du gav mig så lidt, men det var nok til at holde mig fast. Mit liv skal ikke bruges på at hade dig, ej heller på at prøve på at glemme dig. Alt jeg har tilbage nu, er minder.
Du kunne bare have forladt mig, men i stedet valgte du at knuse mit hjerte langsomt og smertefuldt, så sejren ville være din i enden. Men det nægter jeg at acceptere.
Du er ingen sejrherre, du misbrugte alt jeg nogensinde gav dig. Min kærlighed, mine gaver og ikke mindst, min tillid.
Jeg sidder tilbage med en million spørgsmål, som jeg aldrig vil få svar på.

Hver eneste dag smiler jeg, blot for at se den smerte du føler. Alt du nogensinde var, er du ikke længere. Mennesker forandrer sig, men du blev til noget værre.
Min længsel efter dig er væk, dog falder mine tårer stadig.
Tænk at man kan være lige, hvad man vil, uden at tænke på andre.

Min sidste tåre falder i nat. Jeg forlader drømmen om dig, og søger noget bedre.
Det eneste jeg kan, er at håbe – håbe du får det bedre uden mig.

Med de ord, siger jeg farvel.