kære dagbog det er en meget kold vinteraften i nat. Jeg sidder og tænker meget på hvordan min dag havde været. Det havde været en af de mest skuffende og kedeligste dage i mit liv, men aligevel endte den godt tilsidst. Mig og kæretsen var i centret. Vi stod og kiggede på den mest fantastiske kjole, jeg nogensinde havde set, den glitrede mere end en diamant og når jeg rørte den føltes det som om alle mine problemer og bekymringer var væk, men da jeg kiggede på prismærket blev jeg meget skuffet. Der var på ingen måde jeg kunne få råd til den her, ikke engang hvis jeg solgte mit hus. Vi gik lidt rundt i cirka en time, men centret var som det altid havde været. De fik aldrig levered nye ting, bare de samme gamle ting som ingen gad og købe. Da jeg kom hjem kiggede jeg i posten, der var kommet et brev. Jeg lagde mærke til frimærket det var specielt, jeg havde aldrig set et magen til. Jeg åbnede det og fandt ud af at det bare var en eller anden bondeknold ude fra landet, der havde skrevet den forkerte adresse. Der stod at han havde brug for et rationeringskort og han havde brug for at låne penge. Jeg rev brevet i stykker og smed det ud af vinduet. Jeg orkede ikke mere af denne her dag og var bare klar til at tage alt mit tøj af og putte mit nattøj på, da det ringede på døren. Jeg åbnede. Det var min kæreste, jeg satte et falsk smil på og lod som om jeg ikke lige havde haft en deprimeret dag. Han havde købt noget til mig. Jeg åbnede den og et stort smil bredte sig på mine læber. Han havde købt kjolen, den kjole som der havde kostet en formue. Jeg kyssede ham og kunne ikke takke ham nok. Vi sagde godnat og jeg lagde mig i seng med et dejligt humør.


kærlig hilsen den deprimeret pige.