Bjarke var færdig med sin opgave og kom ind til Malene, der sad kiggede billeder på hendes bærbare. Det var billeder fra før Bjarkes tid, hun kunne ikke fatte den tid var gået så stærkt. Tænk, at hun virkelig var så lille som trettenårig.
"Nå, du kigger billeder," sagde han.
"Ja, jeg har aldrig fået set ordentlig på de her, de er fra en urolig tid i mit liv."
"Men den ser ikke ud til at have været ulykkelig."
"Bestemt ikke, men min far døde det år, det var forfærdeligt."
"Var der noget mellem dig og ham Kim," sagde han og pegede på et billede, hvor Kim stod og fortalte, mens hendes brødre lyttede.
"Vi var bare venner." Hun blev varm i kinderne, det blev hun hver gang Bjarke nævnte Kim. Kunne hun ikke skjule, hvor meget hun savnede ham, efter han var taget på et års ophold i New York? Kunne han mærke de følelser, der flammede op i hende, da hun havde sagt farvel til ham?
Der dukkede et billede op på skærmen, hvor hun lå på gulvet og grinede med Kim bøjet over hende.
"Nå, hvad er så det?" sagde Bjarke.
"Det er Kim, der kilder mig," sagde hun og blev mere varm.
"Var det ikke den gang,, at han gik hjemmefra i nedtrykt sindstilstand, du fortalte, at du var urolig for ham."
"Selvfølgelig, må man ikke være urolig for sine venner?" Hun blev forskrækket over knækket i sin stemme.
"Du mødte ham på Fælleden og gav ham et knus."
"Som jeg giver mine brødre et knus."
Det prikkede overalt på hende. Han kunne vel ikke blive voldelig? Det havde hun aldrig oplevet, men hun følte, at hans øjne hvilede på hende.
"Han har jo kæreste på, ikke?"
"Jo, det har han."
"Er det et lykkeligt forhold?"
"Ja, de har holdt sammen længe."
Hun afskyede, når han udspurgte hende på den måde. Hvad fiskede han efter? Bare han ville sige det lige ud.
Hun var gået til næste billede, hvor hun snakkede med Mia.
"Hvem er hun?"
"Kan du ikke huske Mia, som gik i klasse med min storebror? Hun er så sød."
"Du finder mange mennesker søde."
Hun strøg sit hår tilbage.
"Nå, skulle vi ikke tage og gå en lille tur over på Fælleden?" sagde hun.
"Jo, lad os det."
De gik og holdt hinanden i hånden, men der blev ikke vekslet mange blikke.