I den berømte digters fodspor. I min lille by, hvor jeg føler mig hjemme og kender hver eneste brosten har der engang gået en af vores store poeter og tænkere rundt. Han har travet i de samme gader og indåndet den samme friske luft.
Nede ved byens havneindsejling står der bevaret et lille lysthus, som tilhørte ham. I hans tid var det en del af hans skønne have, hvor han kunne gå tilbage og tænke sine store tanker og kigge ud over vandet.
Nu er havnefronten hyldet ind i Mc Donalds skilte, tankstationer og alt andet uden arkitektonisk åre og den romanitiske ånd er langt væk.
Det er dog stadig min lille yndligspelt på Danmarkskortet og byens sjæl findes stadig selvom den til tider er camoufleret. Der er også en charme forbundet med at bo derude hvor vinden altid blæser og når storbyen kalder er den jo ikke andet end et par timer væk. Hvilket den sjældent gør for storbyen gør mig ør i hovedet for mit væsen har brug for store vidder og små armbevægelser. Naturen binder byen smukt sammen, som en guldramme omkring et billed, hvor byen er afhængig af sit smykke ydre.

Hvis man går i bymidten og forsøger at ignorere forretningernes grimme udsalgs skilte vil jeg opfordre til at kigge op. Kig helt øverst oppe på husenes facader og du vil blive kastet tilbage til den romantiske tid, hvor engle og løve hoveder sidder side om side med hinanden. Hold hovedet hævet og du vil få en snert af ånden og du kommer til at gå i den berømte digters fodspor.