Nina vågnede tideligt den dag. Hun smilede ned i puden.Om ganske kort tid ville hendes storebror, mor og far, komme listende ind i værelset. De ville synge fødselsdagssang for hende og hendes tvillingebror Mads. De ville komme med gaver, kakao og boller. De ville grine af Mads, fordi han som altid tog den grimme fødselsdagshat på. Deres bror ville nive Mads i armen og hive Nina i håret. Deres forældrer ville bede ham undskylde og sætte sig på kontorstolene, mens broderen ville overtage halvdelen af Ninas seng. Mor ville dele gaverne ud og smile forventningsfuldt når de pakkede ud. Alt dette var et ritual. Nina var utålmodig ,og Mads ville være flabet, når hun vækkede ham. Sådan var det, og sådan ville det altid være.

Nina stirrede på Mads' vækkeur. Sekundviseren tikkede uendeligt langsomt. Mads åndede ind og ud. Nina ragte armen ud efter en bog, men var ikke i humør til at læse. Mads snorkede vidre.
- Mads?
- Mor, det er lørdag.
Han var tydeligvis ikke rigtig vågen. Han lå på maven med åben mund. Rundt om hans seng var der mere rodet end i deres storebrors værelse.
- Mads. Dit forbandede rodehovede. Vågn SÅ op!
- Hva? Nina hvorfor vækker du mig? Det lørdag.
- Det er den 20....
- Og?
- Den 20 September.
Han spærrede øjnene op. Med åben mund og polypper på størrelse med en kassevogn, stirrede han på hende.
- Allerede?
- Ja. Og de kan være her når som helst.
- Aha. Og du vækker mig fordi?
Nina sukkede. Og den dreng skulle arve familiefirmaet? Vor Herre bevares.
- Din klovn.
Mere var der ikke at sige om den sag. Nina satte sig i Mads' seng.
- Skrub ud af min seng. Din fredsforstyrrer.
Nina grinede og kastede en bamse efter ham.
- Hold mund. Snorker.