Der var engang

Opgavebeskrivelse

Skriv en kort historie med valgfrit tema. Historien skal påbegyndes og afsluttes med samme sætning, og sætningen skal have en vis relation/funktion til historiens indhold. Øvelsen går ud på at få sætningen til at ændre mening i løbet af historien - og forudsætter naturligvis en vis portion opfindsomhed. "Der var engang..." må ikke benyttes i sætningen - du skal selv være lidt kreativ.

Jeg kigger bare. Jeg gør intet mere. Det er kun dem med hud der er glat og blød jeg kigger på. Nøgen hud, hvor man næsten kan føle, hvordan det ville være at lade sin finger glide nedad, bare ved at se. Det suger mig ind i en anden verden, hvor de er mine, hvor de gør de bevægelser for mig. Det er det der fanger mig, lader mine øjne bliver draget. Det hele tager overhånd og jeg kan ikke andet end at liste, kravle, snige mig op til et vindue. Lade mig blive forført af de glidende og forførende bevægelser. Tøjet der falder af, lander blødt på gulvet. Hende der med en følsomhed i kroppen, i alt, hvad hun gør ligger tøjet pænt, som en rigtig kvinde.

Nogle gange er der også en mand. Så er det ham der med voldsomme bevægelser river tøjet af, smider det til alle sider. Kaster hende på sengen, og gør ting ved hende. Ting hun nyder, det kan man se i hendes ansigt. De har alle det samme ansigt. Et ansigt der ser intenst ud og ikke vil have det stopper, vil have det til at blive ved for evigt. Jeg får lyst til at gå ind og tage over. Lade det være mig der tager kontrollen, mig der får hende til at føle det aldrig skal slutte. Men jeg er svag, vil aldrig gøre noget vildt. Det er de andre mænd der gør det. Dem der ved, hvad de vil og får hende til at miste kontrollen. Jeg kigger bare.

Skriv kommentar

Besvarelsen Jeg kigger bare er publiceret 18/05-2011 23:49 af Julie Trans Nielsen under skriveøvelsen Der var engang.
Version 1 - 18/05-2011 23:49
Besvarelsen er på 258 ord og lix-tallet er 18.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.