Du lige kommet hjem fra skole smider din taske i gang og siger hej til mor der står og laver mad i køkkenet. Du ser en lille lyshåret pige løbe rundt inde i stuen. Glæden er overvældende. Jamen hun var jo borte, væk, men nu er hun her i stuen. Du løber ind i stuen.
Der står hun, din smukke lille søster. Hun vender sit ansigt mod dig, hendes utrolig blå øjne skinner dig i møde. Hendes lille mund bredte sig og blev til et stort smil. Hun løber hen til dig, du breder dine arme ud og mærke hendes tynde spinkle krop i dine arme. Den er så fyld af liv, du kan mærke hendes lille hjerte slå igen. Du lukker øjnene.
Da du åbner dem igen, du er stadig i stuen, men scenen er skiftet. Det er nat. Du strækker dig, du må være faldet i søvn på sofaen. Du rejser dig lidt desorienteret op og vakler ud i køkkenet, og videre ud i gangen. Du kan mærke de kolde klinker under fødderne og det glatte håndtag i din hånd. Du skal til at gå ind på dit værelse da du kigger ned af gangen.
For enden af gangen er hendes værelse. Din søsters. Det virker så forladt. Alt liv er borte. Hun er borte. Sorgen lægger sig som en mørk dyne over dit hjerte, da du langsomt bevæger dig ned mod det mørke rum.
Du stopper brat op, da du mærker hvordan din mave trække sig sammen, da billeder fra den dag hun dødede, pludselig toner frem på dine nethinder. Det er et modbydeligt mareridtsagtigt scenarie.
Du lukker øjnene. Det vil ikke stoppe. Men det kan ikke være rigtig, for et øjeblik siden var hun der! Du ved hun var der, du havde mærket hendes lille hjerte slå. Hendes varme lille krop i dine arme. Glæden. Det var virkeligt. Det måtte være et forfærdeligt mareridt. Du vil vågne. Du presser øjenlågene endnu mere i.