jeg lader solen varme mit ansigt.
lader varmen og lyset omslutte mig, lukker øjnene.
græsset er blødt mellem mine fingre, og vinden synger.
Jeg ligger og lytter, lytter til det hele, bilerne ude på vejen, bladene der rasler i vinden - selv græsset der vokser kan jeg høre.
Jeg lytter også til dine skridt, da du går hen imod mig.
Selvom jeg har lukkede øjne ved jeg at det er dig.
jeg kan høre det, på den måde du går. Sådan lidt tungt, som om du tænker over noget altid.
Så bryder du stilheden "fryser du ikke?"
jeg sætter mig op, solen skær i mine øjne fordi jeg først åbner dem nu.
jeg ryster hovedet, jeg fryser ikke - solen varmer jo.
Du sætter dig i græsset ved siden af mig.
Solen får dit hår til at skinne på sådan en dejlig måde, det ser helt varmt ud, og jeg kan ikke lade være med at række ud efter det.
Dit hår er varmt, og blødere end græsset.
Du smiler, Ligger dig ned, og lukker øjnene - præcis som jeg lå før.
Du er så smuk, mine fingre kærtegner dit ansigt. Og jeg trækker din bluse af dig, du ligger så stille at jeg et øjeblik tror du ikke har lagt mærke til det. Men så smiler du, og spørg hvorfor jeg gør det.
"fordi jeg vil se på dig" svare jeg.
Det er rigtigt, det er det eneste jeg har lyst til resten af mit liv, bare side i græsset og kikke på dig.
Solen varmer dig, og gør dig varmere end du allerede er.
varmere og smukkere.
Du har lukket dine øjne igen, nynner en eller andet ukendt melodi.
"jeg elsker dig altså" hvisker jeg...
Du svare ikke, nynner bare.
Et øjeblik tror jeg du sover, og at stemmen bare automatisk bliver ved, men så åbner du øjnene helt, trækker mig ned mod dig, og hvisker at du også elsker mig.