Mørket havde sænket sig over storbyen for flere timer siden. Gyden som jeg lige var drejet ind i var kun oplyst af et enkelt lejlighedsvindue. Lyset var rødt og der buldrede en usammenhængende basdomineret teknomusik ud fra lokalet. Indimellem hørte man en pige skrige højt fra værelset, om det var af glæde eller i smerte kunne jeg ikke gennemskue.
Gyden var kun få meter bred med høje lejlighedsejendomme på begge sider. Der hang en stige for enden af en brandtrappe, der så rusten og forfalden ud. Stigen var alt for højt oppe til at jeg kunne komme den vej, men der var lys for enden af gyden, og jeg kunne høre biler og mennesker. Jeg måtte derhen, men det føltes så langt væk. Jeg løb forbi en række gamle grønne containere. De stank af ugevis gammelt skrald, og blandede sig med lugten af bræk der omsluttede gyden. En enkelt af dem var åben, og der var en forslået hjemløs, der stod og rodede i den. Han kiggede ikke op da jeg passerede ham. Sandsynligvis var han for fuld til at registrerer mig overhovedet. Mine ben krampede under mig og skreg på nyt ilt, men mine fødder fortsatte ufortrødent. Kvalmen fra tidligere havde endnu ikke fortaget sig og jeg følte mig stadig svimmel. Lyset fra lejligheden skiftede fra rødt til blåt, og det begyndte at blinke i en rasende fart. Jeg bad til at jeg ikke ville få et epileptisk anfald da jeg pludselig mærkede min ene fod skride under mig, vidst i noget gammelt opkast. Mit baghoved ramte asfalten med et brag og lyden blandede sig med smerten, der skød op igennem kroppen på mig. Jeg prøvede at rejse mig, men for sent. En tung støvle trådte på min skulder og holdte mig nede. Han havde indhentet mig. Jeg drog et suk fra mine læber og kiggede op på min forfølger.