Jeg så rundt i mørket. Kun mit hjerte og åndedrag kunne høres. Mine grå øjne havde vende sig til mørket. Min krop var hel usynlig. Jeg prøvet af få ro på mig selv. Hvad lavede jeg dog her? spurgte jeg mig selv, men viste det godt. Adrelinen skyd ind i min krop, og jeg følte mig mere selv-sikker. Her lugtede fælt, og der var sikkert også lige så beskidt. Intet lys. Ingen lyd. Kun stilhed og mørke. Måske kunne man høre nogen dyr, men ellers stilhed. Som stilhed inden storm. Mit hjerte banket hurtigere ind jeg før havde prøvet.. Jeg havde taget min lang-ærmet hætte trøje på. Hætten var truget op, mest for at skjulte mit blege ansigt, for kulden var jeg ligeglad med. Mit sorte hår var lagt frem foran mit ansigt så det skjulte den blege hud, med de sorte dirrende læber. Jeg trak været tungt. Mine ben var klædt i laset bukser. Jeg luget mine øjne og tænkte et sek. på at jeg lige var blevet 16 år. Jeg tog en dyb indånding. Drømmen havde været et klart tegn. Jeg gispede efter vejret, da kniven kørte op ad min arm, og fuldførte min selvmords drøm. Jeg har ønsket at dø, så længe! Jeg talte til 3. Jeg så lyset, og løb hen mod det. Sprang, og så var der kun stilhed tilbage. Drømmen var fuldført. Gjort til virkelighed.
Biibb... Apparaterne i hospitalet, bibet for sidste gang. En person var død.
"Den 16 åre Sofia Jensen, er skyld i at tog banerne omkring København, er lukket. Da Sofia i nat har begået selvmord, via at springe ud foran et tog..." meddeles det over fjernsyn, radio og avisen.