Vækkeuret ringede. Hun stod op af sengen, lidt stiv i kroppen, som altid. Hun slukkede hurtigt for vækkeuret inden det vækkede hendes stedfar. Da havde været i bad og var kommet i tøjet, tog hun hurtigt en potion havregryn, og da hun var færdig skyllede hun den af og satte den i vaskemaskinen. Så gik hun ned på badeværelset. Hun havde fået et blåt øje efter i går. Hun sukkede og fandt make-up'en frem. Det skulle fikses før hun tog i skole. Da hun endelig var færdig, gjorde hun det sidste klar, pakkede tasken og så var det afsted til skole. Det var der hun opdagede det. Lucas havde glemt hans madpakke før han var blevet kørt til børnehaven. Hun var allerede sent på den, men hun vidste at hun blev nødt til at aflevere madpakken, medmindre det skulle gå udover Lucas. Hun kunne ikke ikke holde det ud hvis det gik ud over Lucas. Det var den eneste grund at hun holdt på hendes hemmelighed. Lucas havde brug for hende, de kunne ikke blive skilt. Hun havde lovet Lucas det, og det løfte havde hun ikke tænkt sig at bryde. Hun måtte aflevere madpakken.


"Hej Emma, hvad laver du dog her? Skulle du ikke i skole?" spurgte Britta, der var pædagog i børnehavven, hende. "Jo, men Lucas havde glemt sin madpakke, så jeg tænkte jeg hellere lige måtte aflevere den," svarede hun og klaskede tandpastasmilet på. Det plejede altid at virke, og det gjorde det også denne gang. Britta smilte og roste Emma for at være sådan en betænksom storesøster, og så kunne Emma smutte igen. Hun måtte løbe til hvis hun skulle nå det.


Klokken havde lige ringet da hun nåede skolen, men det vidste sig at læreren var syg og at de lige skulle finde en vikar først, så alle sad i klassen og småsludrede. Hendes veninder smilede og hun gik hen til dem, som altid. De smilede og Ronja begyndte hviskende at fortælle dem om hendes nye kæreste, ham hun havde været lun på i et par måneder. Veninderne kendte alle hinandens hemmeligheder. Troede de.