jeg fløj rundt over byen, jeg så det hele...

fabrikerne der fyldte min dejlige himmel med ulækker sort røg, og menneskerne der kørte rundt i deres smarte nye biler, "de skulle bare vide hvad det er de gør" - tænkte jeg.'

Mennesker har altid sagt at de var de klogeste dyr på denne planet,
"HA! - tror de ikke at vi fugle er kloge nok til at bygge fabrikker, huse, og biler?"
"selvfølgelig kunne vi gøre alt dette, men så dumme er vi squ ikke."

Jeg satte mig på en af deres klamme jern-træer - lygtepæle kaldte de det vist.

Det er da' klart at de ikke udvikler nattesyn som os, når de bliver ved med at få dumme lygter til at lyse for dem, mennesker er så underlige.
Det er som om de godt ved at de saver i den græn de sidder på- men de stopper bare ikke...

*du er sulten* sagde stemmen i mit hovede, så jeg fløj mod havnen..

vandet var grumset, jeg tøvede lidt, men stemmen blev ved *du er sulten* du er sulten*
så jeg dykkede, men til min store forskækkelse opdagede jeg at vandet ikke bare var grumset, det var helt sort og klistret- det sorte vand fyldte mine lunger.

det var olie.

Jeg kunne ikke komme op, jeg blev bare trukket længere og længere ned...
"nu dør jeg" tænkte jeg.
"ingen vil lægge mærke til dette, men var det et menneske der var i mit sted, ja så havde historien straks fyldt alle avisernes forsider,"