En pige på blot 9 vintre, gik forvildet rundt ude i den store mørke Ravneskov i grønnebakkerne.
hun var kold og hendes spæde tåre, frøs til is. Månen stod rund og klar på nattehimlen. En ugle tudede nær hende. Det var som om kristina kunne forstå den, og Rikke følte at hun ikke længere skulle være bange. I hendes hånd holdt hun det krus hun havde drukket dejlig varm te af, da Rikke og hendes mor havde været på skovtur om middagen, kære ugle vil du ikke nok hjælpe mig hjem til mor? jeg fryser sådan at det næsten brænder og mine kinder er fyldt med frøsne tåre. uglen besvarede, jeg forstår du nok er kold og har gået i skoven siden kl 12, du må søge i det høje da det er der du skal få øje, på det klareste lys og din krop vil svare med et nys. Rikke drejede rundt om sig selv og med et blev hun blindet. Der var det smukkeste lys fra den klareste stjerne mod øst. Klareste stjerne mod øst kan du hjælpe mig, uglen klukkede og sagde smilene vil du nu til at tale med stjernerne? nej kære ven du skal følge den klare stjerne, mange tak ugle, hvordan kan jeg takke dig? uglen plukkede to af dens inderfjer og lod dem dale ned på Rikkes kind, hun kunne mærke hvordan varmen bredte sig i hendes kinder og tårene fik frit løb. uglen skreg og fløj bort. Nu må jeg følge dig min stjerne fra øst, hun travede beslutsomt afsted. Efter et stykke tid, faldt hun og slog sin hånd på en sten. Rrraaar lød det rraar igen. En ravn satte sig ved hendes side og trak i hende, ravnen fløj lidt længere frem og tappede på en stor sten, en buldren lød, og en sprække af lys kom frem fra mørket. Hun rejste sig og gik hen imod hulen. Hvem der? lød det fra hulen. og kristina fortalte en lille historie hun havde drømt om.
I skoven trindt om land bor en lille alfemand
med viden og stor forstand
han spår om mad og drikke
og hjælp da også lille Rikke
da hun kom forbi det lille hus
og spurgte kan du fylde op mit krus
for jeg fryser og er kold
og har gået i skoven siden klokken tolv
ja det kan jeg da min ven
du skal få hjælp så du snart kan komme hjem
da fyldte alfen op hendes kop
med den bedste drik så hun snart kom i hop
hjem gik det på vinger
for alfen havde ingen fjender
det var en stor grif der fløj hende hjem
og hun ligger nu trygt i hendes egen seng