Det var den rene elendighed. Julemanden sad og stirrede tomt ud i luften. Alt var gået galt! Hans hus og legetøjsfabrik på Grønland havde måttet lukke, fordi isen var smeltet og alting sejlede rundt mellem hinanden.
Sommerhuset på Nordpolen gik det heller ikke for godt med, da temperaturen også var steget her, og hele hans landområde blev nu behandlet på klimatopmødet i København.
Rensdyrene stod og hang med hovederne. De var blevet udråbt til at være imellem CO2-synderne pga. de udledte for meget metan. Kanefarten var derfor ikke nær så energivenlig som først antaget, og populariteten var dalende. Der var varslet forhøjede afgifter, og julemanden kunne slet ikke få det hele til at hænge samme længere.
Julen 2009 så mere sort ud end hvid.
Julemanden mærkede en hånd på sin skulder og kiggede op fra gyngestolen. Hans trofaste kone, Julia, stillede et fad risengrød med kaneldrys og en ekstra smørklat foran ham. Hans røde kinder, der var blevet blege og indfaldne, lyste nu røde igen, mens den varme grød gjorde ham godt.
”Jeg har et forslag” sagde hun.
Han rettede sig interesseret op og kiggede på hende. ”Lad mig høre, hvad du har på dit julehjerte!”
”Jeg vil foreslå, at du tager dig en snak med Kong Vinter. Det er som om, han ikke rigtig har passet sit arbejde, som han burde.”
Julemandens øjne lyste, mens han sprang op fra stolen. ”Selvfølgelig!” sagde han. Hvorfor har jeg dog ikke tænkt på det før?”
Han løb ud til de ventende rensdyr og sagde: ”Nu skal vi have fart på! Turen går til Kong Vinter!”
Af sted fløj de og stoppede først, da de holdt foran Kong Vinters ispalads, der så lidt forsømt ud. Julemanden bankede på, men ingen svarede. Han åbnede derfor forsigtigt døren. ”Hallo!” råbte han og hørte en svag mumlen fra soveværelset. Han skyndte sig derhen og fandt Kong Vinter ligge i sin kummefryser og sove. Han vågnede og var helt konfus. ”Hvor længe har jeg sovet?” spurgte han.
”Det ved jeg ikke.” svarede julemanden, ”men det er på tide, at du vågner op. Hele verden stander i våde!”
Kong Vinter hoppede hurtigt ud af sengen og tog fat på sin gerning.
HO-HO-HO! Julemanden lo, da han hørte, hvordan frosten knagede på både Nordpolen, Sydpolen og på Grønland, som den altid havde gjort det.
Der kom atter gang i julemandens legetøjsfabrik, og på klimatopmødet var man tilfreds med udviklingen. Alle politikerne glædede sig over de fine resultater, som de havde skabt på topmødet.
Og sådan blev det atter jul!