Det var julenat. I den lille zoo var der helt øde. Dyrene sov bortset fra en. En ung hjort. Han stod inde i en lille boks og så ud på den klare nattehimmel, hvor stjernerne blinkede mat, og månen kastede sit lys over zoo´en. Selv om det var jul, var han ikke glad, som han ellers plejede at være hver eneste jul. I morgen skulle han nemlig aflives!
Det var ikke hans skyld, det der skete, eller måske var det, men det var ligemeget. Det var forsent at ændre det, han havde gjort, nu. Det eneste han havde gjort var at hamre sit gevir ind i den anden han, der irriterede ham grænseløst med sine åndsvage kommentarer om ham og hans gevir. Igen og igen havde han slået hannen. Ejerne havde skudt ham med en bedøvelsespil og ført ham ind i denne boks.
Det var her til morges, han havde fået det at vide. At han skulle aflives. Nu stod han så her og håbede på et mirakel, der kunne redde ham.
Der lød skridt på gangen. Han stak sit hoved ud over bokskanten og så rundt. Ned af gangen gik en lille bitte mand klædt i rødt og hvidt med et muntert smil. Manden stoppede uden for hans boks og så op på ham. Hans smil virkede beroligende.
"Goddag Pil" sagde manden og åbnede boksdøren. Pil var rensdyrets navn. Hvor kendte manden det fra?
"Jeg ved, hvad du tænker. Hvordan kender jeg dit navn? Julemanden har holdt øje med dig" sagde han og smilede muntert. Pil så forskrækket på ham. Julemanden! Han vidste udmærket, hvem julemanden var. Alle rensdyr vidste, hvem julemanden var.
"Jeg er en af hans nisser. Hvis du følger med mig skal, jeg føre dig til julemanden" sagde nissen og gik ned ad gangen. Først tøvede Pil, men valgte så at følge efter nissen. Julemanden. Det var så spændende alt sammen.
De kom udenfor, og der stod julemanden. En stor tyk mand med et muntert blik og et stort smil.
"Jeg troede aldrig, i ville komme" Julmanden lo, da han sagde det. Nissen førte Pil op foran og spændte ham for. Omkring ham stod andre rensdyr og så venligt på ham. Han sitrede af spænding indeni.
Han havde det underligt. Som om han kunne lette, hvert øjeblik det skulle være. Der lød et piskesmæld hen over deres hoveder. Rensdyrene løb og Pil fulgte efter. De lettede. De fløj op mod himlen.
Pil var lykkelig. Det var utroligt. Han var en af julemandens rensdyr, og samtidigt havde han undsluppet sin død. Dette var i sandhed et julemirakel.