"Ej, se nu dér - se nu dér!"
Hans udbrud vakte røre nede i hønsehuset. En af tøserne strakte sin korte hals,
"Hvad regner du lige med, vi skulle kunne se hernede fra, langben?"
Han baskede så ophidset med vingerne, at kroppen lettede fra reden på taget.
"Mosen! De pløjer sg' lige hen over min mose! Hvad har de gang i!?"

Hanen klukkede hult,
"Det skal blive til en kornmark, har jeg hørt. Jah, vi andre har jo levet af korn i årevis. Det kunne du måske også trænge til at prøve?"

"Korn... KORN? " skrappede storken, "Jeg kan da ikke leve af korn! Jeg er kødæder, jeg skal ha' mine tudser, ellers så DØR jeg!"

Hanens yndling bumbede erotisk ind i sin mand,
"Ah, langben, er du nu ikke liiidt hysterisk? Der er vidst gået lidt for meget ungkarl i dig de seneste somre. Måske skulle du bare finde dig en sød kone at dele din rede med, måske et par små rollinger, så skal du se!"

"Sig mig, fatter I ingenting!? Jeg er en STORK!! Den mose ER mit liv!"
Han lagde sig tungt i reden med næbet hvilende på kanten.
"Hvis ikke den er der, har jeg intet at tilbyde en familie. Vi vil sulte... Og for hvad?
For korn..."