Science fiction

Opgavebeskrivelse

Året er 2059. En helt almindelig dag. I en helt almindelig persons liv. Fortæl om en begivenhed, kedelig eller spændende, på netop denne dag. Afslør ikke for meget omkring tid og sted, lad det være op til læseren at gætte med.

Jeg vågner og kigger glad over på gaven på bordet. Så huskede han alligevel mit ønske!
Jeg ruller om på maven og fniser henrykt ned i det hvide silkevår.

Steen er for længst taget på arbejde og jeg er alene i vores store taglejlighed. Jeg elsker bare mine formiddage, hvor jeg kan sove til jeg vågner og dyrke min yoga i fred og ro. Jeg kan se mig selv i spejlet, fra hvor jeg ligger og blinker til den kønne pige med de lyse lokker. Livet er da herligt!

De hvide vægge spejler sig i møblerne og jeg elsker de blanke flader og det støv, der tilsyneladende aldrig falder. Hurra for tjenestefolk – og en mand som Steen, der kun drømmer om at opfylde alle mine mindste ønsker.
Jeg breder mig dovent over sengen og kan skimte solen bag de brede skodder. Sikke en smuk dag det sikkert bliver! Fuld af energi sakser jeg med mine velformede, lange ben mod loftet.

Mit blik falder igen på den flot indbundne gave. - Nu er det bare om at være rigtig kreativ! Det skal ikke blive én, som alle de andre. Min skal naturligvis være helt speciel. - Jeg skal også lige finde på et godt navn. Der er alligevel meget at tage stilling til.

Jeg vender mig og synker ned i det bløde sengetøj, smiler ned i puden. Jeg ved godt gaven ovre på bordet har været dyr, for jeg ønskede mig naturligvis kun det bedste af det bedste. Der skulle ikke spares på noget her. Den har også stået på ønskelisten længe. Hurtigt springer jeg ud af den lette dyne og hen til den lyserøde pakke, der dekorativt hviler på det lave sofabord.

Utålmodigt fjerner jeg papiret og åbner instruktionshæftet, det ser nu nemt nok ud. Fluks indstiller jeg på de mange skalaer, trykker stempler i bund og doserer lidt her og lidt der. Omsider læner jeg mig tilbage og sukker mat. Nu er det hele som det skal være. Om ni måneder er mit værk bagt færdigt.

Min egen lille baby…

Jeg er helt sikker på at jeg bliver en god mor.
- Men ellers er der vel returret. Jeg mener - til den pris? Det var der da med hunden.

Skriv kommentar

Besvarelsen Morgengaven er publiceret 24/07-2009 16:57 af Mikala Rosenkilde (Mikala) under skriveøvelsen Science fiction.
Version 1 - 24/07-2009 16:57
Besvarelsen er på 373 ord og lix-tallet er 25.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

15 år siden
#1 Pia Hansen
Hej Mikala.

Ikke nogen særlig sjov måde, at få sådan et ønske opfyldt på. Kender en, der er sjovere.
Der er et næsten groteskt skær over historien. Men det klæder den.
Uha da, for en slutning. Komisk og ret uhyggelig.

Pia
15 år siden
15 år siden
#2 Rene Kier (kier)
Hej Mikala,

Du har da en hjerne der er snørklet på en helt genial og anderledes måde.

Håber at hun har indstillet tingesten rigtigt!! For jeg kan ikke lade være med at tænke; Hvad nu hvis...?

Venlig hilsen,

R. Kier
15 år siden
15 år siden
#3 Martin T. Svolgart (HTHS)
Fedt twist!!! Så ligegyldig og materialistisk som mennesket er blevet afspejler denne korte fortælling ret godt, hvor slemt det kan gå i fremtiden, hvis ikke det ændres. Og du rammer virkelig en nerve, når du kommer så tæt på, og det er vist det, der imponerer mest her.
15 år siden
15 år siden
#4 Andrew C. Royce
Hej Mikala,

Din historie virker en smule usammenhængende for mig som læser, men jeg må sige at slutningen fangede min opmærksomhed. Styrken i denne tekst er helt sikkert det velovervejede twist, der får læseren til at tænke "Hvilken absurd verden er det?". Sandheden er vel, at den fremtid du beskriver ikke er så langt fra os som mange går og tror, eller hvad mener du?

Starten fik mig til at tvivle lidt, men du sluttede af med et genialt brag. Godt gået!

Andrew C. Royce
15 år siden
15 år siden
#5 IcecoldOdin
Jeg er imponeret. Den har den helt rigtige afslutning. Godt skrevet.

At skive om noget så "besværligt" og sætte det op på den måde.

Det giver ordet udvikling en ny mening.
15 år siden
15 år siden
#6 WMBJ
En rigtig god fortælling, hvor handlingen for mig til at tænke på den egoistiske og selvcentrerede ungdom vi har i dag. Bringer man dem månen vil de hellere have solen.
Og egentligt i det perspektiv er denne historie utrolig uhyggelig. Håber virkelig ikke at det bliver en realitet. Rigtig god pointe, og godt sat sammen.
15 år siden
15 år siden
#7 CESkovgaard
Rigtig 'sort' historie som de fleste af dine, men alligevel rigtig god
15 år siden
15 år siden
#8 André Nørgaard (andre)
Mikala! Hvad skal jeg dog sige? Du har jo gjort det igen.
En flot tekst med en slutning der så afgjort slår fast at dette er en Science Fiktion. Det er fint at man langt hen af vejen tror det er en almindelig tekst, hvorefter du elegant lader bomben springe, da det går op for læseren at hun har fået en "rugemaskine". Du antyder også at hendes manden Steen drømmer om, kun at opfylde hendes ønsker... Det får mig til at tænke at han måske er en robot? Og tjenestefolkene...?
Det eneste jeg umiddelbart kan bemærke, er den måde du opdeler teksten i afsnit. Afsnit med tom linie benyttes oftest kun ved skift i tid, sted og synsvinkel, ellers er et tvunget linieskift nok. Men det er småting, og der er forskellige holdninger til det.
Du har igen bedrevet en rigtig god tekst.

André Nørgaard
15 år siden
15 år siden
#9 Marie s
Børn er en gave, er der vist en talemåde, der lyder. Ja, det skal jeg sandelig love for. Overraskende slutning, der næsten fik mig til at få kaffen i den gale hals.
Dejligt flydende sprog, men en par kommaer mere havde været godt.
Venligst Marie
15 år siden
15 år siden
#10 Mathine Lotus Rasmussen (Mathine)
Lækker beretning. Giver absolut noget at tænke over.
Nød meget den sarkastiske afslutning, der bringer delvist væmmelse og en "nå ja, det kan vel blive muligt en dag..."
15 år siden
15 år siden
#11 Birkemose
Arrrhhhhhhh ... skalaer og stemper? Kan det nu også passe?
15 år siden
15 år siden
#12 Gitte Morsund
Jeg synes det er imponerende, at man så tidligt får tydelige hints om at gaven er et barn (finde på et navn / ikke være som de andre). Og så at du alligevel formår at overraske.

Og emnet må siges at være højaktuelt, da medierne p.t. har flere historier om enlige kvinder, der får nedfrosset æg / benytter sig af donorsæd til at blive mødre.

De sidste 2 linjer får så yderligere et synspunkt på banen, nemlig materialismen / brug og smid væk kulturen.

Gennemført.

/Gitte
15 år siden
15 år siden
#13 Marie W
Fin afslutning og et gysende emne!
15 år siden
15 år siden
#14 Lise Jensen
Utrolig flot telst. Velskrevet og med noget af en bumbe. Håber ikke at verden kommer til at se sådan ud.... Men en urolig flot sprog. Du er bare fantastisk.
15 år siden
15 år siden
#15 Mogens Sørensen (Mons1957)
Det er en helt almindelig hverdagssituation, vældig godt beskrevet, men i kraft af opgaven var jeg spændt på, hvornår sf-elementet kom - og det kom så, virkelig overrumplende, så det tog fusen på mig. Du har løst opgaven nærmest perfekt :-)
15 år siden
15 år siden
#16 Allan Andersen (tegnenverden)
Interessant måde at gribe det an på. kan godt lide din tekst, men kan ikke helt se hvad det har med science fiction at gøre :-) Okay, den materialistiske udvikling står for skud, men det kan man sagtens gøre anno 2009. Nå, great anyways...
A.
15 år siden
15 år siden
#17 Jørgen Lund (Lundse)
Et særdeles velskrevet bidrag til skriveøvelsen.
Stemningen er ikke alt for trist, men alligevel er det en dyspoti. Langt den overvejende science-fiction i dag er dyspotier, hvorfor mon? Og det er ikke fordi jeg ikke læser dyspotier med samme interesse som mere lyse og positive utopi-er. Jeg selv skriver utopi, jeg tror på fremtiden. Er der ikke blandt nutidens science-fiction-forfattere bare nogle få, der har sat sig ind i, hvad de store åndelige retninger siger, om menneskehedens åndelige fremgang til højere etisk standard, og bedre grobund for universel kærlighed? Sætter man sig ikke ind i løfterne for "Vandmandens Tidsalder"? Derfor er jeg dog ikke servilt enig i alt, hvad profetierne siger, jeg danner mine egne vurderinger og konklusioner.
15 år siden
15 år siden
#18 Kåemer Asmussen (Kåemer)
Mikala når hun er allerbedst. Let, munter og en lille smule kynisk. Jeg synes faktisk det er en fuldbåren novelle, så kort den er,

Jeg har ikke før set på disse skriveøvelser.
Kåemer
15 år siden
15 år siden
#19 Brown
En gyselig god historie, og afslutningen er helt perfekt :-). Sikke et fremtidsperspektiv!
15 år siden
15 år siden
#20 Britta Midtgaard (nim)
Jeg kunne ikke lade være at grine, da jeg læste slutningen på din lille velskrevne historie, skrevet i et meget let og flydende sprog.

Som udviklingen er i øjeblikket, kan det meget vel være virkeligheden i år 2059, selv om jeg ikke vil ønske det.
15 år siden
15 år siden
#21 Per Z
Let, lys, levende og lækkert. Smagfuldt og nærværende.

- Kommer til at tænke på Marie-Antoinette, ved ikke hvorfor ...(?)

- Jeg for lyst til at ligge i de dyner.

Kan godt li' din jeg-form.

Historien falder lidt med samligningen, af hunden, syntes jeg. ... Gør det en smule, blondine-agtigt (det kan min ordbog ikke stave til ..)

Dejlig fortolkning af science fiction.

Per Z
15 år siden
15 år siden
#22 Corby Wiley (Tiabisu)
Helt igennem vidunderlig tekst, den fanger mig faktisk helt i starten - jeg forestiller mig lokalet ganske klart. Opbygningen til "bomben" til sidst er også ganske elegant - og ja - afslutningen er jo helt fantastisk, jeg sad med et stort smil. Alle var mistroiske da bagemaskinen kom, jeg gad vide hvordan verden ville reagere på en rugemaskine.
Dejlig historie, tak for det!

Frederik
15 år siden
15 år siden
#23 mayahoumann
En herlig historie med en interessant slutbemærkning: der er vel returret ?
godt skrevet, en fornøjelse at læse.
15 år siden
15 år siden
#24 Lars Find-Andersen (Bibelot)
Bravo
15 år siden
15 år siden
#25 Benno
Starter egentlig meget normalt, og så ender du igen med at give historien en overraskende drejning.

vh. Benno
15 år siden
15 år siden
#26 Henning Wibrand
Hahaha...herlig historie, en babyspray! Det havde jeg aldrig selv fundet på. Skønt med lidt femi-Sci-Fi.
15 år siden
15 år siden
#27 Laura Lützen (Sommerdag)
Mikala, sikke en tekst! Er rigtig begejstret for slutningen! Rigtig godt twist, jeg elsker den slags, især af den kaliber. Undervejs i teksten savnede jeg lidt sci-fi perspektivet, der kun kom til udtryk få steder, bl.a. møblerne, men jeg skal love for at du gav den fuld skrue til sidst.

Er især vild med " Men ellers er der vel returret. Jeg mener - til den pris? Det var der da med hunden." - den sidder lige i øjet.

Teksten er let, levende og sætter materialismen på spidsen på en uhyggelig og fængdende måde. God fantasi og godt skrevet!
15 år siden
14 år siden
#28 Susanne Jensen (Dutten)
Absolut humor i særklasse, med et kraftigt spark i siden til menneskeheden: er det her vi vil hen?
og slutningen er prikken over i´et:-)
14 år siden
12 år siden
#29 Jytte Westendahl (westendahl)
Altså Mikala. Så gør du det igen.
Alt virker helt almindeligt indtil... det store gys.
Nemt og bekvemt. Hvad med kærligden?? Hvad nu hvis ungen er grim, bliver den så lagt uden for en butik, der sælger "brugte børn med småfejl" Dagens tilbud kr. ..... ;oD.
Du kan bare det der..

Mvh
Jytte
12 år siden