Jeg prøver forgæves at få øje på Thyra. Den lille lejlighed bugner af mennesker og truer med at eksplodere. Kim og Hans er i en dyb diskussion ovre i det ene hjørne, halvvejs bag bregnen. Senere på aftenen plejer deres diskussioner af blive noget mere fysiske -- hm. I et andet hjørne ligger gaver hulter til bulter -- mest rødvin og blomster. Sandsynligvis købt på en tankstation. Det har det der billige udseende, også selvom der ikke er noget papvin.

Men hvor er fødselsdagsbarnet? Nu går jeg altså ud i køkkenet og kigger -- med fare for at blive sat til at smøre boller. Men heller ikke her har hun gemt sig.

Jeg tør ikke spørge denne overflod af mennesker, hvor Thyra er gået hen. Måske er hun blevet skubbet ud i entreen? Jeg kigger efter. Og der er hun minsandten. Sammen med de bunker af aviser, der aldrig bliver smidt ud, og som altid hænger fast i mine skørter.

”Thyra, jeg tror jeg går nu.”
”Jamen Nethe, du er jo lige kommet.”
”Ja, men jeg vidste jo ikke, at du havde gæster i forvejen. Min invitation må være blevet væk i posten. Jeg ville jo bare overraske dig.”
”Nej, vil du nu lige! Det var en spontan ting. Kim kom forbi med en flaske rødvin, og så skrev han på facebook, at han var her, og så kom Hans og Bibi også herover, og Bibi sendte en sms til Ditte, og ...”
”Okay. Du behøver ikke gøre undskyldninger.”
”Forresten prøvede jeg også at ringe til dig. Men jeg fik kun din svarer.”
”Nå ja -- jeg har været ude og handle hele dagen, og så havde jeg planlagt at komme herop bagefter. Du skulle jo ikke sidde alene. Og så kunne vi også snakke om hvad vi skal gøre med mor, nu hvor hun er kommet hjem fra hospitalet.”
”Ja, ved du hvad, er det okay jeg ringer til dig i morgen, og vi snakker om det der?”
”Ja ja. Jeg er hjemme i morgen.”

Et hurtigt knus, og så er jeg ude på fortovet.

Det kan også være lige meget. Nu skal jeg altså have den mobil. Om det så også kun bliver for at kunne komme til Thyras fester. Eller blive væk fra dem.