"Er du spændt skat?" Manden kiggede afventende på konen han holdt i hånden.
Hun nikkede med blikket stift rettet mod jorden. Han kiggede irriteret væk og hun sendte et indforstået blik til manden der sad overfor hende. De var begge skrækslagne. Springet var ikke noget problem. Hun havde gjort så mange andre ting som hendes mand ikke vidste noget om. Han kiggede igen på hende og strøg hende blidt, men bestemt over kinden. "Ligemeget hvad kommer du til at springe. Du lovede. Husker du?" Han smilede ondskabsfuldt, som om han havde vundet over hende i en kamp hun ikke vidste hun havde deltaget i. Hun nikkede lydigt. "Selvfølgelig". Han nikkede tilfreds og kiggede ud af vinduet. Hun smilede nervøst til manden overfor hende og han strøg hende hurtigt over knæet og mimede at det nok skulle gå. Hun nikkede og smilede igen. Hun troede ikke på det. Hvad hvis det gik galt? Ville de finde ud af det?
Planen var blevet gennemtænkt helt fra begyndelsen. Hun var kommet hjem og havde fortalt sin mand om vennen fra arbejdet der var ekspert i faldskærmsudspring. "Jeg ville aldrig kunne gøre sådan noget." Overbeviste hun ham og som forventet blev hun tvunget til at love at hun ville gøre det.
"Så er det nu" råbte piloten fra forsædet. De rejste sig alle tre og døren blev åbnet."Det er nok bedst at du hopper først!" Råbte manden der før havde siddet overfor hende. Hendes mand slap hendes hånd og nikkede. Han kyssede hende hurtigt på kinden og kæmpede sig hen til døren. Et øjeblik tøvede han, men tog sig så sammen og sprang.
De 2 tilbageværende kiggede ned og så hvordan han kæmpede da hans faldskærm ikke ville åbne. De åndede lettet op. Ingen ville fatte mistanke. De kyssede, tog hinanden i hånden og sprang.