November er National Novel Writing Month, altså (Inter)National Romanskrivningsmåned og jeg tillader mig at kalde den international, fordi jeg ved at der også findes danske skribenter der griber pennen og tager udfordringen op: At skrive en roman på mindst 50.000 ord på 30 dage.
Jeg har selv deltaget i eventen før, men aldrig opnået at blive færdig på den angivne tid (eller blive færdig med en roman overhovedet), men jeg kender andre som har og har haft det rigtigt sjovt med at holde sig skrivemæssigt i gang hver eneste dag en hel måned igennem OG er blevet færdige!
Mit spørgsmål er derfor, simpelthen, om der er nogle herinde fra Fyldepennen der kender til eller har deltaget i NaNoWriMo før? Er der nogen herinde der måske regner med at skulle deltage i år? Nu er det jo snart november...