Jeg kan være enormt stædig, men også enormt vægelsindet. Jeg havde jo bestemt, at jeg ikke ville foreslå, at vi skulle ses. Det har jeg holdt. Men vi skriver hele tiden sammen. Og det har fået det hele til at føles som én lang udmattende styrkeprøve. Og i går var jeg så på en nedslående date. Dillen foreslår ingenting. Jeg blev frygtelig irriteret i går og slettede hans match fra Tinder, fordi jeg ikke kunne lade være med at stalke hans afstand.

Nærmest sekundet efter tikkede der en sms ind med tre billeder og teksten 'dillen har haft travlt'. Han havde været til et eller andet bilarrangement og send mig 5 fotos af luksusbiler. Vi skrev frem og tilbage. Og han endte med hans sædvanlige 'sov sødt, dillen'. Jeg er bare ved at få spat. Så nu har vi genetableret det med at sige godnat til hinanden. Men vi har ikke set hinanden i over halvanden uge? But what's the point? Jeg forstår det simpelthen ikke. Så nu har jeg brudt mit løfte til mig selv og skrev: Har du lyst til at ses?.

Jeg var forbi mange versioner før jeg endte med lige den formulering. Skal vi ses eller har vi parkeret det hele i kviksand? 'Ses' vi egentlig stadig?... osv. Jeg tænkte, at det var bedst at holde det i det mest open-ended og mest fordomsfrie sprog. Bare spørge ind til lyst og se, hvad der kommer af svar. Han har selvfølgelig ikke svaret endnu. Og limbo er forfærdeligt. Jeg tager egentlig udgangspunkt i, at han ikke har lyst til at ses mere. Og hvis han udtrykker det mindste vægelsind, vil jeg benytte mig af chancen for at lukke den ned. Helt ned denne gang. Det er den perfekte travle uge til at komme over nogen. Jeg tager til Finland i morgen tidlig. Til Helsinki og videre til Oulu og hjem igen sent tirsdag. Luna og Bobben kommer hjem fra Irland onsdag. Fredag skal jeg til krebsegilde hos chefen i Sverige, og jeg ved det bliver højt humør og en lørdag med tømmermænd. Lørdag er der sommerfest i ejerforeningen. Og så kan jeg altid krydre ugen med et par dates, hvis jeg orker. Dvs. jeg har minimeret død tid, hvor jeg kan komme til at savne og tænke. Jeg ved egentlig heller ikke hvor meget jeg vil savne. Det er mere denne ulidelige uvished, som jeg slet ikke kan holde ud. Jeg håber nærmest bare på at den bliver lukket, for jeg ved at det vil inkludere vished og lettelse.

Fuck, goddamn. Kan han fucking ikke bare svare? Men det tager sikkert lang tid at formulere en sådan lunken-kølig-fesen-vag afvisning.

Og hvad skal jeg svare igen?

"Dillen, jeg har tænkt det samme. Jeg tænkte bare, at jeg ikke turde forsøge lukke den igen pr sms i frygt for at blive kaldt 'lav' som sidst. Men jeg tænker, at vi begge ligeså godt kan komme videre i teksten. Det var hyggeligt. Du er en sød dille."

Jeg ved jo også godt, at jeg tænker 100 gange mere over alting, end han gør. Han er jo en mand. Han tænker ikke en skid, mens de der Formel 1 biler fiser rundt som en flok arrige hvepse.

Fuck, jeg har også et tons arbejde jeg burde gå i krig med. Skal lave tekst til en publikation og have styr på nogle seo-tekster til www. Jeg tager til yoga nu har kl 17, det er den perfekte distraktion med noget svedende fysisk udfoldelse, når man går rundt med hjertet i halsen og er helt nervøs. Fuck, hvor vil jeg gerne have den lukket, endegyldigt lukket. Jeg har også overvejet at blokere ham på telefonen. Men det synes jeg også er så pisse-dramatisk. Og jeg ville være ved at gå til af nysgerrighed for at vide, om han havde skrevet. Han ville jo sikkert blive sur og fornærmet. Men det ville jeg jo i princippet ikke få at vide, med mindre han kontaktede mig på et andet medie.

Fuck, kan jeg overhovedet koncentrere mig om at arbejde?