Var det et mareridt? Det var det vist ikke helt.
Slanke, hvide skikkelser, med en hinde over øjnene. En mælkehvid hinde, som rev sig løs fra øjet og kunne bruges til en slags våben. Når skikkelserne restituerede sig, svævede de op under loftet - koncentrerede sig om ikke at falde ned - og genskabte den mælkehvide hinde over øjnene. Jeg fik aldrig set, hvad hinden kunne anrette. De færdedes iblandt os, ikke helt lig dig og mig, men heller ikke til at komme uden om.