Men i dag fik vi fint besøg.
Jeg fulgtes ad med SEO-konsulenten ned til frokost. Så snart vi slog døren op til kantineområdet, ramte en duft af 80'er grillbar vores næsebor. Da vi gik nærmere, fik vi begge øje på kameramanden. Eller rettere, hans enorme kamera, som var rettet mod en ældre, spinkel herre. Han var omgivet af flere nydelige unge mennesker som alle var hyper-opmærksomme. Den ældre herre var Asger Aamund. Jeg ved godt, at han har kontor her i bygningen, hvor vi også holder til, men jeg har ved gud aldrig set ham her før. Også selvom jeg har for vane at traske op og ned af de lange gange, flere gange om dagen, for at få rørt benene og tilført hjernen lidt ilt igen. Så jeg tænker, at de er ved at lave noget fjernsyn med Asger. Og det er derfor Asger viser sig herude. Ude blandt folket; de som starter små, nye virksomheder; dem der former Danmarks fremtid.

Da optagelsen var slut, gik hans selskab hen mod kantinen, hvor konsulenten og jeg nu ivrigt sad og kritiserede dagens ret; fish'n'chips. Den unge kvinde ved hans side vendte sit hoved mod buffeten og snusede, idet de passerede. Så vendte hun hovedet tilbage mod Asger Aamund.
"De serverer vist fisk i dag," meddelte hun ham. Og da var det jeg blev misundelig på Asger. Ja, ikke misundelig over alle dem omkring os, der var ved at dreje hovedet af led for få et glimt af ham, det kan jeg snildt leve uden, eller fordi han har et publikum til a-l-l-e sine meninger, men misundelig, fordi han har en assistent der snuser for ham. Det er grande.