Skuddene sidder i maven på mig som en ond knude. Jeg er vågnet op et fremmed sted. Hvor en tilfældig mand bliver dræbt, fordi han befinder sig nær en anden mand, som har tegnet en der hedder Muhammed med hundekrop. En tegning. Altså nogle spinkle tuschstreger på et stykke papir. Hvor en jødisk mand bliver dræbt foran synagogen, fordi en jødisk stat i Mellemøsten, under ledelse af politikere, som han ikke har ret til at stemme ind eller ud af parlamentet, behandler deres naboer skændigt. Og vice versa. Hvor en mand dør i skudkamp med politiet, fordi han er inficeret af storhedsvanvid om en samling mytologiske figurer og forhistoriske leveregler.
Det her er ikke mit land. Hvem kender vejen hjem?