Politisk korrekt overskrift på denne dags indlæg i dagbogen. Men på mit bedste fransk lyder det i retningen af; Med hovedet oppe i røven. Ja, undskyld mit sprog. Det er dog denne term, der meldte sin ankomst og trængte sig på tidligere i dag..
Under indtagelsen af kantinens udsøgte ratatouille, med dertilhørende grønt, i pausen på studiet tidligere i dag faldt snakken på vores ungdoms udfordringer, der til stadighed gør sig gældende og på nye af slagsen, der baner sig vej. Her gik det op for mig, at jeg de seneste 10 år, i min jagt på at forstå mig selv i alle tænkelige kringlekroge af mit sind og væsen, med andre ord har været fuldt optaget af mig og mit. Mine problemer. Mine udfordringer. Min udvikling. Mit velbefindende. På en måde, der har udeladt så mange ting. Ikke at det ikke har været en rejse, som har været nødvendig for mig at gå igennem, men blot vækker tanker og en nyopdaget bevidsthed til live om, at jeg har været helt og aldeles opslugt af mine uhensigstsmæssigheder og ukonstruktive tankemønstre, tanker, handlinger m.m.
Jeg er i dag vågnet til en større bevidsthed! Jeg har fjernet hovedet fra et mørkt, indelukket og ubehageligt sted og ser nu dagens lys. Maler jeg billedet nogenlunde tydeligt for dig? Uanset hvilke billeder, der dukker op på din nethinde, ja, så er faktum, at jeg i dag har besluttet at have 10 års jubilæum på afslutningen af en søgen udelukkende på det mørke i mit sind.
En ny tid melder sin ankomst. Den er anerkendende. Selvkærlig. Nysgerrig. Kropslig. Helhedsorienteret. Stadig udfordrende. Legende. Nydelsesfuld. Velkommen.
Hurra for fremgang og lysets kalden.