Ja, nu er der så gået nogle dage siden jeg lod alle vide, at mit ægteskab er slut og at der er nye veje fremad.

Dagen efter, i tirsdags, var det hele bare hårdt følelsesmæssigt, og jeg mærkede en lillebitte vaklen et sted, længsel efter tryghed som før i tiden, længsel efter det uforandrede...

I løbet af i går, onsdag, fik jeg tag i mig selv igen, fik sat gang i nogen handlinger. Jeg fik snakket med min datteres klasselærer, så de i skolen kan være opmærksomme på hende og bære over når hun er ked af det og gi' hende hjælp og støtte.
Jeg fik også kik på et lille hus, som måske er egnet til både min datter, min klinik og mig selv, så det har jeg aftalt at kikke lidt nærmere på allerede i morgen

Noget af det hårdeste i alt det her er kontakten til mine børn... de tager afstand fra mig fordi jeg i deres øjne har gjort noget meget, meget moralsk forkert ved at ha' en anden mens jeg stadig har været gift. Den viden skal de ha' tid til at "synke", og det er helt OK, men selvfølgelig er det hårdt for dem at se deres mor bryde ud af et ægteskab og samtidig finde en ny kæreste. Mine fire ældste er jo fra et endnu ældre ægteskab og den yngste fra det jeg nu bryder ud af..
Den ene af mine piger har sagt til mig, at det er svært at tro på kærligheden, når de ser på mit eksempel, hun kan ikke tro at kærlighed kan vare mere end højst 16 -17 år . Jeg har kun kunnet svare hende, at kærlighed ikke har noget alder, at det handler om at passe godt på den, når man har den og at man skal være to til det - at kærligheden kun flygter fra een, hvis ikke den har gode nok betingelser at leve og vokse i. Jeg må jo så også erkende, at jeg åbenbart ikke har været god nok til at passe på den kærlighed, jeg har haft i mine ægteskaber, men det har jo handlet om den kærlighed, der vil eje hinanden, og ikke om den kærlighed der vil gi' fri - deri ligger den væsentlige forskel på mine tidligere forhold og det jeg nu har fundet sammen med Peter.
Den kærlighed, der vil eje, sætte grænser og bestemme, vokser man ikke af at få, tværtimod mister man sig selv hen ad vejen..
Jeg vil gerne om muligt lære mine børn, at kun den frie kærlighed er ægte og ubetinget - den kærlighed, der vil eje er egoisme og selvoptagethed.

Det var vist ordene for i dag
Kærligst
Wildrose