Glad og træt i denne sene aften/nattetime, næsten lige hjemkommet efter sommerhusweekend med Peter.. Hvor har det da bare været nogle skønne dage, ubeskrigeligt dejlige, rolige, kærlige - ja alting....

Min weekend startede i fredags efter arbejdstid med, at jeg skulle i en ny bank og ha' svar på, om de ville godtage mig som ny kunde og hjælpe mig videre med mine ønsker til fremtiden... og hvad man ønsker skal man få, så sørme om ikke jeg fik et klart JA til det. Kunne weekenden da starte bedre...??

Altså kan jeg nu købe mit lille ønske-hus... Jeg skriver papirer på det i denne uge og overtager det til 1. Februar. Hold da helt op, hvor fantastisk en tanke... Det forekommer mig næsten uvirkeligt, samtidig med at tankerne bare kører i en skøn sammensurium med alting. Tænk, nu går puslespillet bare op...!!! Også på en måde, så min ex og min 15-årige datter kan blive i dette hus... Det er lidt som om en drøm er gået i opfyldelse, fordi det bare er så optimalt på alle måder.

Min datter var ikke hjemme i fredags, da jeg kom hjem fra banken, så da jeg tog afsted på weekendturen, skrev jeg en seddel til hende, som jeg lagde på køkkenbordet, om at alting nu "flasker" sig.... Lige i det øjeblik Peter og jeg kørte ind til sommerhuset, drønede der en sms ind på min mobil fra hende... "FEDEST".... stod der bare - skønt med sådan et udbrud fra hende...)))

Alt det her har taget sin tid at få til at falde på plads, men jeg tror det har været ventetiden værd, alene fordi det netop har givet min datter tid til at vænne sig til tanken om den nye situation for os alle, så nu hvor der begynder at komme handling på, er hun bare klar til at være med.

Ovenpå alt dette her, har vi så tilbragt weekenden ved Henne Strand i et dejligt sommerhus, som vi havde lånt af en god ven. Da vi ankom fredag aften, foreskom det som om, vi havde oceaner af tid foran os, men hvor er den dog blevet af...?? Er bare fløjet afsted, fyldt med oplevelser og dejlige øjeblikke, både ude og inde. Et par raske traveture blev det da også til, og med Peters hund Pongo som følgesvend, var det jo bare alletiders. Alene det at gå på den frosne strandbred og sparke lidt til stenene, og at kikke på den lidt sjove sammenblanding af sand, sne og frost, var jo en oplevelse, alt imens Pongo spænede afsted på sin egen oplevelsestur omkring os.
Lørdag aften hyggede vi med en grydefuld hummerhaler, og det var bestemt heller ikke så dårligt.

På en af vores traveture stod vi stille en tid og kikkede ud på det oprørte Vesterhav. "Jeg tror vi to nu er på vej i land efter vores tur på livets oprørte hav" var Peters ord, og hvor har han da så inderligt ret. Alting lysner for os begge to nu

NU må det vist være på tide at komme i seng og få sovet lidt over på denne skønne, begivenhedsrige weekend. Tak, min kæreste, også for de her dage...!!


Kærligst
Wildrose