Har sat mig for at jeg vil starte med at arbejde i denne uge. Ved ikke om det er en rigtig beslutning, men kan ikke blive ved med at være ” så syg ”. Har overhovedet ikke savnet mit ellers uundværlige arbejde og kunder. Måske fordi at den sidste uge inden sygemeldingen bød på et par ubehagelige episoder, hvor den ene udmundede sig i en trussel fra en mand, som med en knyttet næve foran mit ansigt sagde, at han havde lyst til at slå mig. Har ikke tidl. været udsat for sådan en ubehagelig trussel og når man som jeg ikke var ovenpå psykisk, så satte den sig fast på nethinden. Min fadæse bestod i ( ifølge ham ) at jeg nægtede at køre med ham, da han havde bestilt en vogn og da jeg netop havde sat en kunde af og ikke var bestilt, så var der højst sandsynlig en kollega på vej. Gjorde mig endda den ulejlighed at kalde op til centralen for at tjekke op på at der var en på vej, men det var også før trusselen.
Kan stadig mærke hvor lidt der skal til før luften går af ballonen, men er opsat på at skal op på hesten igen. Starter halvtids ud og så må jeg se hvordan det går. Er klar over at årstiden byder på brokkehoveder og modbydeligheder pga. julefrokoster fra dem som vi kalder amatøralkoholiker. Håber at jeg er mental gireret til at takle disse.. Har i dag fået afslag på nr. 2 bevilling. Men det er fair nok, da den som fik bevillingen havde 68 mdr. mere anciennitet end jeg. Selvfølgelig træls, da jeg ser frem til at vi kan få samme arbejdstid, men det er der ikke noget at gøre ved. Manden ønsker ikke at køre for andre og så må bossen jo bøje sig.

Havde nerverne uden på tøjet i lørdags, da min far holdt fødselsdagsparty. Var meget spændt på hvordan min søster ville te sig over for mig. Jeg var åben for hvad som helst og da hun hilste på mig med et knus – gengældte jeg det. Var hele tiden påpasselig over for hende og lod hende styre - spillet for galleriet. Vores far tror at vi er blevet gode venner igen og jeg lader ham blive i troen. Håber ikke at min søster lader ham vide andet, da det betyder meget for ham at vi kan komme overens. Michelle som af og til har kontakt med hende siger, at min søster generelt er blevet en negativ og bitter kvinde. Hun prøver at skjule det, men det skinner alligevel igennem. Vil nok aldrig kunne slippe det tab min søster er for mig, men er kommet dertil, at må acceptere at det bare er sådan.
Efter fødselsdagen faldt Michelle, André og jeg i et par øl, og endte med at tage ind til en af Michelles veninder. Gik derfra ind til midtbyen, købte nogle pizzaer og tog en taxa hjem. Det var kanon hyggelig og sjovt at være på farten med sine børn, som mente at skulle være støttepædagog for deres ” gamle ” mor.

Mødte op hos min far tirsdag morgen kl. 07.15 som aftalt. Han skulle møde til indlæggelse kl. 08.00. Havde ringet for at meddele at jeg var på vej, men han tog ikke telefonen. Regnede selvfølgelig med at han var ude med hunden. Kørte derover og blev mødt af en oplyst lejlighed og en hund som så meget skuffet ud over at det ” kun ” var mig som kom. Min far var ingen steder at se og jeg blev bekymret. Ringede til Claus, som kontaktede centralen for at høre om der var bestilt en taxa til adr. Han kunne jo havde misforstået vores aftale og selv taget af sted, men det var der ikke. Talte med hjemmeplejen som også blev bekymret, og endte med måtte ringe ind på sygehuset for at forklare situationen. Aftalte med dem og hjemmeplejen at jeg skulle give besked, så snart jeg viste noget nyt. En time senere dukkede han op sammen med en fra hjemmeplejen. Han havde drømt at han var i Norge og var gået efter mælk. En kvinde havde observeret ham lettere forvirret på stisystemet og havde fået kontakt med hende fra hjemmeplejen, som så havde fulgt ham hjem. Det er ellers lang tid siden at han har haft de drømme ture.
Kørte hans hund her hjem på tålt ophold, inden vi fortsatte ind på sygehuset. Sygeplejekerne var rigtig søde og tog sig godt af ham. Overlod ham i deres varetægt og kørte hjem. Besøgte ham igen om eftermiddagen. Fulgte med ham onsdag hvor han skulle have foretaget kikkertundersøgelsen, som heldigvis ikke viste noget unormalt, hvorefter han blev udskrevet. Var atter af sted på sygehuset i dag. Havde fået lavet tiden om på neoulogisk pga. mødet i sidste uge med André. Lægen på neoulogisk mente at den sidste omlægningen af medicin havde været positiv, og skar lidt af igen.

Inden jeg kørte ind til min far i går – var jeg med André til møde på børene og ungdomspsyk. Lægen har lyttet til min tidl. observering af medicinen og dens virkning, og har igennem de sidste par mdr. tilbageført ham til denne, med et positiv resultat. Mente at hans ” tilstand ” nu må betegnes som stabil og afsluttede kontroldelen af medicinen for nu. Andrés nye arbejde har også givet ham et frisk pust og været meget givende. Før det, blev han aktiveret i huset – hvilket blev meget trivielt og ensformigt.
Pædagogen som fulgte ham, var en af hans to kontaktpersoner. Hun fortalte at der er arrangeret et møde ved en læge, som skulle / kunne udvide deres horisont vedr. Andrés handicap kontra hans psyke. Bad om tilladelse til også at deltage, da jeg ALDRIG har fået mulighed for en større forståelse, end den jeg selv har erfaret eller kunne læse mig til. Synes at det var en god ide og vil give mig nærmere besked.

Vil i morgen give sygedagpengekontoret besked på min deltidsopstart og så krydse fingere for at det er en rigtig beslutning.