På det sidste døgn har jeg virkelig vadet rundt i en farvelade af farverige og flamboyante personager. Er selv en sofakartoffel. Er simpelthen så sløj, træt og helt færdig. Det skulle ha været en kort og ædruelig aften, men det kan man ikke helt sige at det blev.

Mødtes med Moogie og Bob på Chicky. Bobs kæreste Mads dukkede op med en masse venner. Blandt andre den højrøstede Sine, som jeg har hørt så meget om, men aldrig mødt. Hun var godt bedugget fra et tidligere sted. Hun ligner mest af alt en tarvelig bodegakælling, bestyrer af en friture og et fadølsanlæg eller noget i den dur. Det var alt fra facon (meget usundt æble) - til hår (virkelig lang hestehale, der lignede sådan en clipon) til tøj (sådan rock chick nedringet, lidt for stramt jævnfør æblefacon) til makeup (Sanne Salomonsen would be impressed) til adfærd (svømmende øjne, alkoholiseret motorik og diffus drævende udtale). Hun sad indiskret og gravede med to fingre i kavalergangen for at hive op i BH og ned i bluse. "Nu er det ikke dine trusser du har fat i der?", Bob er altid sådan en herlig Leth-agtig kommentator på sådan en Tour de Brandert. "skja vi ikj et sted hen hvor man ka hør Metjallica", snøvlede hun hele tiden, og tævede næverne ned i bordet.

Men pigen er rent faktisk en knivskarp skalpel. Læser medicin. I starten tænkte jeg bare "WTF, træls type", men der var et eller andet vildt sødt, afvæbnende og sjovt over hendes udseende og tumpede brandert. Bagefter tog vi på tarvelig bodegakro. Altså der er de top-hippe bodegaer, hvor man vader rundt i retro-smartness og skovmansskjorter. Og så er der jo stadig de snuskede bæver-dinger, hvor der kun kommer kajak-sejlende grønlændere i Tuborg-lædervest. Oplyst af spillemaskiner og hvor fodsålerne hænger ubehjælpeligt fast i gulvtæppet, hvis ikke man holder sig konstant bevægelse. Denne var af sidste type. Selskabet bestod af Moogi og mig, Bob + Mads, the Garden Gnome og ex-narkoman ved navn Neal, som snakker Københavnsk lissom Jason fra Terkel i Knibe. Man forsøgte med et spil billard, men Sine tjærede rundt med sin kø og væltede alt og prikkede øjne og tænder ud på omkringsiddende kunder. (Håber hun udviser lidt mere gefühl når hun har en skalpel i hånden).

Moogi og jeg skulle tisse, og da dametoilettet var lukket, magtede vi ikke situationen mere men fortrak over på Pate Pate, der hvor de mere flamboyante flokdyr lugter til hinandens farverige prutter. Moogi var selvfølgelig ret vild med stedet. Vi slog os ned i et selskab af fyre, hvoraf den ene blev dødeligt fornærmet, da vi ikke genkendte ham som fodboldspiller på et eller andet italiensk hold. Smurt ind i DBU-trøje fra top til tå, lignede han mere en grillpølsespisende roligan i bedste "vi er stive, men i live"-stil. Der er også en lille mand som forsøger at få vores telefonnumre ved hjælp af tryllekunster. Han formår faktisk at lave et eller andet ret sejt trick, hvor han sætter ild til et helt spil kort og der står bare en meterhøj flamme op i luften, som i et splitsekund sætter lokalet på den anden ende. Jeg bliver overfaldet af en eller anden weirdo dreng, ikke en dag over 18, som erklærer hans neverdying love... og nærmest forsøger at befamle mig. Relativt scary. Ligner jeg sådan gammel cougar på jagt eller var han bare lige undsluppet den lukkede?

Så på Warehouse... her bliver jeg altid lokket hen når Mads er involveret. Og det er bare ikke mit sted, det var også her jeg blev lokket med hen til et eller andet Gay-festival arrangement. Det var tæt på at vi slet ikke var kommet ind. Det kostede 150 kroner, hvilket jeg synes var slightly overpriced i forhold til at det faktisk ikke var min kop te. I døren sad denne her karikatur af en dame-pige. Moogi lagde sig straks ud i benhårde forhandlinger om prisen og påsmurt tandsmørstykke mængder af irsk charme. Det hylede åbentbart dame-pigen helt ud af den. Jeg har kun i meget karikerede amerikanske komedier set en lignede nervøs opførsel. Hun kartede rundt på sin stol, og hænderne flaksede rundt og rettede på hår, briller, trøje og papirer, og klikkede på kuglepen og fingerede med pengesedler. Like a deer trapped in the headlights. Det virkede nærmest som en toplesbisk forfjamskelse over at blive forsøgt charmeret. Moogi vendte sig om og hviskede i mit øre på klingende irsk "She's fuckin' coked out of her mind". Og til dame-pigen sagde hun højt "Hey, I want some of what you're on". Hvilket fik dame-pigen ud i et fuldstændigt nervøst ukontrollabelt fniseflip.

Endelig får vi hende ned i halv pris. Altså come on. Det var et totalt taberarrangement, de må da ha spist søm eller bare snøftet for meget coke. 150 kr? really?, men godt for os at de havde sat sådan en påvirkelig pulverrotte til at styre indgangen.

Nå, ind kommer man. Og jeg vil sige stadig virkelig ikke min kop te, men den lille menneske-voyeur i mig mæskede sig. Det her var både menneske og musik-mæssigt bombet tilbage til midt halvfemser. Og det crowd der var tilstede var sådan Skøge Bitch-party, Jersey Shore DK. Aldrig har jeg set så mange steroidepumpede typer på et sted, i den obligatoriske løse hvide buks, og en neonfarvet tanktop. Som bare fuldstændigt robotagtigt spjætter derudaf til den pumpet musik. Stereotypt! Jeeeez.

Begivenhedsrig aften med et farverigt persongalleri. Men seriøst alt for dyrt. Ikke mere Neon, ikke mere.