Tiden synes at slæbe sig afsted....
Jeg græder ikke så meget mere over Josefine-pigen... Jeg savner hende...
Og det værste er, at jeg bliver ved med at spørge mig selv, om det var det rigtige...?
Om hun skulle have haft en dag til. Om der var andre muligheder...
Jeg bliver ved med at spekulere på, hvor det var det skete...
Og hvornår...
Sidst vi så hende frisk var onsdag... hun kom hjem lørdag...
Og jeg tænker på, om vi kunne have fundet hende fredag, hvis vi havde droppet Tivoli-planerne...
Men igen... Så kunne vi have taget hende op til vores egen dyrlæge... Han har nok ikke alle de samme muligheder, som de har på dyrehospitalet, så han havde måske fra start af bare sagt at aflivning var det bedste...
Og ville jeg så have følt mig mere sikker i at han nok havde ret? Hvis jeg aldrig havde hørt om alle de muligheder, og de måske'er... Eller havde det bare været værre??
IIIIIIIIHH!! Og jeg ved jo godt at alle disse tanker er ligemeget...For nu er hun død... Der er intet jeg kan gøre ved det nu...
Jeg vil bare så forbandet gerne vide at det var det rigtige... At der helt bestemt ikke fandtes en bedre løsning!! Og det er der ingen der kan forsikre mig om, for ingen ved hvordan det ville være gået ellers....

Og jeg bliver ved med at tænke.... Hver gang jeg gør en ny ting...
"Tænk om jeg havde vidst, da jeg købte denne her XXX - at før den var brugt op havde jeg ikke Josefine mere..." Og det gør mig skør!!!!!!!!!!!!!!
Men tanken opstår bare igen og igen!!!

Og Tiggyline.... Stakkels Tiggyline :)
Jeg overkompenserer måske lidt for tabet af Josefine...
Og Josefine var sådan en super kælen og opmærksomhedskrævende kat... Og det er Tiggyline bare ikke! Hun gider ikke at komme med hen og ligge i sofaen, eller på dynen når vi går i seng (kun hos Helene). Og hun gider ikke at være inde ret meget, men jeg tør ikke længere at lade hende være ude, når jeg ikke selv er hjemme... Og jeg ved godt at selvfølgelig skal hun have lov til det... Men jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan jeg ville have det, hvis der også skete hende noget...

Men... Jeg kommer ligeså langsomt opad igen... Og har nydt at have weekend...
Vi havde gæster fredag, Camilla og Ronnie, som vi også var på telttur med.
Ellers har vi bare lavet INGENTING!!
Men jeg har også været total energi forladt - og er det stadig....
Jeg har en knude inden i, som jeg ikke helt får lov at glemme... Og den suger meget energi...
Jeg ville godt snart have barsel.
Men tiden snegler sig virkelig afsted!