Åh, en lang uge bag mig. En lang uge venter i mandagskulissen. Jeg har været på grænsen til at være edderspændt arrig hele ugen. Fik også et par kærlige kommentarer fra et par kollegaer om mit humør på det seneste. Men ugen har blandt andet budt på at jeg IGEN har skulle rage kastanjer ud af ilden for Fugleungen. Fuck, hun irriterer mig. Så svag. Så vag. Men fandme ikke sen til at påtage sig alle mulige ansvar og kasketter, som hun så senere slet ikke kan overkomme at leve op til, hvorefter andre (mig) må træde til og rede trådene ud. Jeg er så fucking træt af hendes store vandede Disney-prinsesse øjne og hendes spage rustne stemme og hendes lange, lange mails - som hun lever i illusionen om, er en form for projektledelse. Jeg tog alligevel ind til hendes event i fredags. Men fik blot endnu mere kvalme over, hvilken elitær namedropper hun er. Jeg havde en totalt intetsigende samtale med hende, mens vi begge knasede rodfrugtchips og slyngede champagne rundt i glassene alla, " Kunstner blabla, galleri blabla, kender kronprinsen blabla, fik dårlig mave efter at have spist på Le Sommelier, vejer nu kun 49 kg blabla, dejlige pelse blabla"... ja, det var altså alt det hun sagde. Jeg fik puttet et temmelig uinteresseret 'mnnmmm' og et 'nå for den' og et 'aha' ind af og til. Hun er fucking bare total dødvægt i vores team.

Men jeg skal lige til at slappe af og ikke være så arrig hele tiden. Det pynter ikke, og det gør ikke en specielt populært. Jeg er bare træt af mit job for tiden. Alt er kaos, og man får så mange hug hele tiden, jo mere ansvar og arbejde man tager på sig, jo flere hug får man. Så Fugleungens strategi med at holde lav profil, ikke levere eller præstere noget af betydning er måske helt god. Usynligheden giver hende langt færre hug end mig. Pisse demotiverende.

Nå. Jeg tænker hele tiden at jeg snart har behov for at gøre et eller andet. Et eller andet anderledes. Et eller andet, som får mig ud af min trummerum. Min søster har lige rejst i Canada og jeg er fascineret af alle de smukke naturbilleder og alt det sjov hende og veninden har haft. Min kollega kom og fortalte om én i hans familie, som er gammel ranger og har et landbrug af en art et sted i Canada og kører sådan noget work/help/exchange, hvor man kan arbejde på hans farm til gengæld for room and board. Måske med at passe små lam og geder, muge lidt ud og gå til hånde. Der er masser af muligheder for at hike, bade, sejle i kano og alt muligt andet i området. Det lyder helt fantastisk. Total balsam for sjælen. Jeg synes jeg søber rundt i overfladiskhed. Overfladiske mennesker (Slipset, Fugleungen), overfladisk arbejde, overfladiske, tomme løfter til mig selv.
Jeg har dog være ude og købe kødædende planter sammen med Bobben. Han pegede og spurgte blomsterhandleren: 'Har du en holdning til, hvilken en af dem, der er mest sulten?' Og dernæst: 'Har du ikke en plante, der spiser små homoer?' Han valgte én, som allerede var midt i at guffe en flue. Det tog han som tegn på at den var godt grådig.