Jeg stod på toget imorges klokken 0533. Der var så tåget, at jeg ikke kunne se fjorden, da det efterlod Struer bag sig. Først, da vi var et sted, nær Brande brød solen igennem og lod duggen løbe ned af togets ruder, som var det morgentårer.

Jeg blev færdig med at læse "norwegian wood" af Huraki Muraki. Det tog mig en del tid og også inden den fangede mig. Jeg ved ikke om det er fordi japansk er svært at oversætte til dansk, at jeg fandt den træg. Halvvejs begyndte sammenligningerne at irritere mig. Kunne det virkelig passe, at det var den bedste sammenligning forfatteren kunne finde? Jeg forsatte derfor med at læse resten af bogen igennem og holdte særligt øje med sammenligningerne. Nogen af de første jeg lagde mærke til syntes at være helt mærkelige for mig.

"Vi voksede op som nøgne børn på en øde ø."

"...og en blød lille mund der så ud som om den lige var lavet."

"Det var et enormt rum i kælderen uden et eneste vindue, med lange rækker af stole og borde, hvor alle sad og spiste og snakkede - måske om sygdom - så det rungede ligesom i en undergrundsbane"

Det er selvfølgelig uretfærdigt at skrive dem sådan op. Uden sammenhæng. Men de stak bare ud fordi de virkede som afstikkende billeder.

"Vi sad tavse overfor hinanden som et gammelt, træt ægtepar, mens vi drak og spiste peanuts."

men der var også et par gode

"Hun sad med krydsede ben og en finger presset mod tindingen, mens hun læste, som om hun ville røre ved og undersøge hvert ord, der kom ind i hendes hoved."

"når der regner sådan føles det som om vi er de eneste tre mennesker i verden."(hvilket jeg næsten er tvivl om er en sammenligning eller et udtryk)

"det svarer til sen morgenmad og tidlig frokost, man spiser det samme på det samme tidspunkt, men kalder det noget forskelligt"

Når jeg kigger dem over virker de designet som om at de med vilje beskæftiger sig med temaet i bogen. Det er faktisk ikke så tosset. Jeg ved ikke om jeg har fat i noget. Men det var bare meget sjovere at læse bogen når man var på jagt efter detaljerne.