Én gang årlig bliver der holdt forsamling i min fars families navn. Hos min mor naturligvis, det er jo hende, der er god til de store Bergman'ske iscenesættelser.

I år manglede min fætter og hans kone. Han er sådan en, der mener at konen ikke kan betjene en grill - så heldigvis! Og min søster var uden kæreste - hvilket jeg også synes var en positiv ting. Hun er utroligt fraværende, når der er en kæreste at hundse rundt med. Og så var ellers min anden søster, hendes mand og to børn, min kusine, hendes store pige og hendes mand, og min onkel med ny kone, og mor og far - hyggelige og tilstede alle sammen.

Og som altid de gange, hvor det ikke er lykkes mig at undslippe, synes jeg faktisk, at det var dejligt og noget helt specielt.

Jeg har en eller anden præstationsangst over min fars familie... de er så whiskey-bælte-agtige... perleørering, lacoste T-shirts... på en måde stilløse... og jeg er en trucker-tøs, der elsker at drikke kolde øl på en bodega og gå i særlig udvalgt genbrug (bare kast op).... men i virkeligheden er begge disse karakteristiker karikerede. Voldsomt. Vi har det hyggeligt.... og i år var vi på cykeltur på Sejrø. Smukt, flot, og langt mere anderledes end de planer, jeg ellers selv ville have svunget mig op til sådan en weekend.

Jeg er en snot forkælet møgunge! Min familie er fantastisk. Tænk at de gider sådan en arrogant forvokset teenager som mig.