Jeg er her endnu. Har jo haft oceaner af tid til at skrive, men har bare ikke fået gjort det. Har haft hængende over hovedet at jeg skulle søge job.

Satte mig selv det mål, at jeg SKULLE sende 2 ud pr. dag. Hmmm...det er altså lidt svært når der bare ikke er mere end 2 pr. uge som man syntes lyder interessante, og gud hvor er det svært at skrive overbevisende, at man brænder for et job, som man bare syntes lyder r..sygt!!

Dagene fløj også bare afsted

Jul og nytår kom og gik

Jeg nød at have tid til at være her og der for ungerne og familien, nød at sætte pris på sneen og nød at have mulighed for at blive hjemme med en eventuel syg unge. Nød at have tid til at se og hjælpe familie og nære og...ja det har sgu egentlig været ok at gå herhjemme.

Men føj hvor jeg har hadet at mærke hvordan tiden flyver afsted....følte et stort pres når tiden nærmede sig for at lønnen ikke længere tikkede automatisk ind.

Jeg har gået og glædet mig over at have fået at vide at mit hoved er normalt - ja hæ hæ...ved godt at den bemærkning kan indkassere nogle små spydigheder og kække bemærkninger, hvilket det jo også har gjort fra bla. mand, svigerfar og svoger når først de har jublet over at jeg er ok
.
Det var SÅ nervepirrende da jeg sad der på gangen og ventede på at det skulle blive min tur til at komme ind til neurologen (tror jeg nok at det var), og jeg gik nærmest rystende og helt grå i hovedet efter hende da hun endelig kom og hentede mig, men hun var så sød og hun startede med at sige til mig:

"Hey..slap bare af - du er ok så du behøver ikke at frygte noget. Nu skal du høre..:"

Og så fortalte hun mig at symptomerne stammede fra stress og at den tingest de havde fundet i min hjerne godt må være der. Det er nærmest en slags fregne (WOW - en fregne i hjernen - og mig som altid var så misundelig på alle Pippis fregner!)

SÅ nu kunne jeg hakke en bekymring mere af på min liste - ja altså min mentale liste, for psykologen har jo utallige gange bedt mig om at lade være med at gå og have alle de bekymringer, men...de forsvinder jo ikke bare fordi man ved hun har ret...eller det gør de ikke hos mig, så nu skjuler jeg dem bare lidt.

A har faktisk lynhurtigt fået styr på sit blodsukker, sine nåle og alle sine ting. Han har et par gange joket med at han fame har haft det nemt tidligere. Har aldrig skulle tænke på noget - på hvad han puttede i munden, hvad han skulle huske osv. Og har altid syntes jeg overdrev lidt når jeg brokkede mig over at skulle huske tamponer, kontaktlinser og hvad man ellers som kvinde skal have med bare man skal være væk i en dag eller to.

Nu har han jo pludselig måtte vænne sig til altid at have sit grej med. Han er jo en rigtig udstyrsnørd. Og det er uanset om det drejer sig om hans cykling, camping, løb eller bilen. Der bliver checket op på hvad det bedste og smarteste udstyr er, pandelygter, cykelsko, rygsæk med drikkeslange og sådan kunne jeg blive ved.

Han bliver ofte småmobbet af venner og bekendte med at han aldrig går ned på udstyr, så hvad gør han som noget af det første?
Han checker selvfølgelig på nettet hvad der er af smarte måleudstyr, tingester og dingenoter som vil gøre livet meget lettere for ham.

Han samler alt sit udstyr og drager afsted med ....en nettopose!
Overalt har han sin lille pose med og hvis ikke så putter han udstyr i min taske. Arh ok - en dametaske kan rumme meget, men gad ski da ikke at have alt hans gren til at ligge og rode rundt.

Og må indrømme at når han kom ind af døren og så hamrende skøn og dejlig ud og var totalt smart i tøjet, og så bare rundt på den der gule pose altid, så faldt det lidt til jorden.

"Jamen den er jo praktisk. Den holder det tørt og jeg er jo ligeglad med hvordan den ser ud" sagde min BS.

Men ...så gik jeg altså i H&M og fandt en fed army-grøn mandetaske til ham og selvom den ikke er vandtæt (!!!!) så har han taget den til sig og nu passer det hele bedre sammen.

TIl en stor fest vi var til i fredags, da greb jeg ham på et tidspunkt i at stå og snakke med en af de andre om udstyr. Og her snakker vi ikke som tidligere cykler eller biler, næh nej - her blev der ikke sparket til dæk,men nu stod de og sammenlignede udstyr, og udvekslede tips og tricks. A havde jo lynhurtigt spottet at manden også var diabetiker og at han ikke havde den her nye smarte blodsukkermålere!

Og med hensyn til hans titel som cookie-monster og sukkergris, så syns jeg faktisk at han formår at få en hel del indenfor selvom der er sukker i.

For eksempel kunne jeg ikke hitte den der gigantiske guldæske fra anton berg, som han havde fået i julegave fra sit job, indtil jeg en dag kom op ovenpå i den gamle del af huset, der hvor vi har en ekstra seng og et tv, som A somme tider vælge at benytte når der er en sen og vigtig kamp eller jeg vil sove længe og ikke forstyrres. Der så fint gemt under et tæppe stod en nu næsten tom æske, som var blevet overfaldet af en sukkergris.

Han blev sådan lidt flov da jeg grinende fortalte ham at jeg havde fundet den, jeg ville jo have brugt den til når der kom gæster,men hvor var det egentlig fedt at opdage at det ikke kun er mig som har de der lidt pinlige tendenser med at smugspise noget forbudt - troede faktisk det var en pige ting!

Hov det bliver langt det her, må vist hellere fortsætte i et andet.

M