Når man bor alene, når man sjældent køber ind, når man sjældent er hjemme, når man sjældent tager sig sammen til at gøre det godt for sig selv, når man er træt, når det er vinter, når man føler sig lidt fortravlet osv. osv.

... så betyder det utroligt meget, hvad man putter i munden.

Og idag kom jeg ved en fejl til at gå ind i den Aldi, der ligger tre skridt herfra.

Jeg ville gerne have noget ganske almindeligt Earl Gray te.... det kunne man ikke få. Kun det blå Medova... ikke lige min kop. Henne i køledisken fangede mit øje en plastikspand med rejer. Den var sat lidt til side fordi termoåbningen åbenbart var blevet spottet utæt... hvilket så tydeligt fremgik af farven på indholdet. Ad altså! Og jeg kiggede og kiggede efter et eller andet lækkert jeg kunne have lyst til at spise og synes til sidst at røget filet var det mest optimale. Frisk kød fik jeg aldrig øje på. Mælk findes ikke økologisk. Brød findes kun for gammelt og for hvidt og blødt. Ikke noget med en eller anden form for sejhed i. Savssmuld. I grøntafdelingen fandt jeg en agurk, der var grøn, og det var vist heldigt.

Bag mig hørte jeg en ældre dame brokke sig til en, der gik og fejede. (Havde jeg været butikschef, ville jeg have bedst ham bruge lidt tid på at sortere halvtomme kasser ud mellem varerne og sørge for, at gryder ikke står på samme hylde som toiletpapir og batterier, og bede ham fjerne de chipsposer mus eller mænd havde været i. Det damen sagde var: 'Har I ikke fået varer idag. Jeg mangler den gode leverpostej. Plejer I ikke at få varer om onsdagen'

Om onsdagen - uhhh.... Og så altså ikke engang denne onsdag?

Ved kassen på båndet foran mig stod en mand, som lige akkurat havde råd til rullepølse og kridhvidt sandwichbrød. Og hvis han gav kassedamen 3 kroner, kunne han få en hel 10'er tilbage. Det kan han ikke gøre for, og det er nok også den sundeste oplevelse jeg fik med derindefra. Ved siden af kassen stod der internetvejrstationer, cigaretter, der er sat op på den måde, hvor låget er flået af kartonen, og så stod der nogle ganske lidet kvikke blomster. Om det var mangel på lys eller vand ved jeg ikke.

Jeg er ellers bare vandt til Netto. Det har aldrig været det store. Men når det nu er så vigtigt, hvad man putter i munden. Så lad vær at gå i Aldi i min gade. Der mangler overskud. Man går derfra med underskud. En sørgelig oplevelse.

Jeg tror simpelthen ikke, jeg går derind igen.
Grønthandlere og slagtere... dem er der heldigvis også i min gade, i mit nye kvarter.