Hmmm, igår kom han hjem fra Århus, hvor han havde bedrevet modeshow non-stop i tre dage og var helt og aldeles smadret.... og så var han så hyggelig, at jeg ikke kunne få mig selv til at sige det med lejligheden.

Det må blive i aften. Der var ellers et oplagt øjeblik. Måske jeg også var lidt i tvivl om, hvad beskeden skulle være. Overvejede, om jeg skulle tilbyde ham at vente lidt med at sige den op, og så at han kunne fremleje frem til sommer eller sådan nogt. Men så har jeg jo ikke nogen sikkerhed for at han bliver boende alligel og så ville jeg for alvor komme til at skylde ekstra penge. Må hellere bare sige, at det altså er slut til marts. Mmmm

Men så er han heller ikke mere etableret her. Han har ikke hængt en eneste hylde op... og han var meget meget lang tid om at få ting på loftet. Jeg har hele tiden haft fornemmelsen af, at han går og venter på et eller andet også. Men det har han o også sagt eksplicit. At han gerne ville have et job i london eller paris. Det er klart, man er vel designer :)

Det skal nok gå, han er jo en fantastisk sød fyr. Det bliver nemt at fortælle hvorfor, for det er sandt når jeg siger, at jeg blandt andet flytter for at undgå den dag, hvor han kommer og siger til mig, at han skal flytte. Fordi jeg ved, jeg bliver ked af det og ville få sådan et anfald af at føle, at jeg bare bliver hvirvlet rundt i andres liv, og ikke selv har styring. En mærkelig årsag. Men sandt.

Det tror jeg sagtens han kan forstå. Og så er det heller ikke sværere at finde et alternativ idag :)


Kl 9.00: Sidder på arbejdet. Nåede lige at fortælle bofællen det imorges. Nu er der rene linier. Det er dejligt. Jeg fortalte også, at jeg har haft lejligheden som base i over 10 år, og han sagde, 'ja så var det måske også på tide at komme videre' og ang. de to måneder i januar og februar sagde han: 'det finder vi ud af, det skulle ikke blive noget problem'. Jeg bliver december med i den gamle... så kan jeg male og ordne i ro og fred. Han er sgu så fredelig og sød en fyr, ham min bofælle. I aftes nåede jeg lige at tænke, at vi havde det hyggeligt, og at det var synd at ødelægge det ved at flytte. Men det er jo præcis det. Det er en falsk tryghed. Han flytter, når han finder et job. Men nu flytter jeg først. For en gangs skyld.