Gik i seng kl. halv ni igår. Droppede yoga med en veninde, aftale med anden veninde og træning her til morgen (jeg er også ved at blive manisk med de ting!).
Luft. Stilhed. Dyne. Og et indre der føles som om det er ved at krænge vrangen ud på sig selv.

Dejligt at sove, dejligt at kunne vågne udhvilet i nattemørket. Tænde sterinlys. Høre Scott Matthews synge 'Language'. Lave te med mælk, når man ellers normalt klart er en kaffedrikker.

Igår begyndte kollega at græde på arbejdet under et møde. Noget med et dødt familiemedlem i et fjernt land. Vi er alle ind imellem svage, og må acceptere at tiden går og baglandet forandrer sig for os.

Vi har travlt. Idag må jeg give den gas.

Jeg vil skrive en hilsen til kollega, og måske tage nogle lys med ud til os andre på jobbet. Hvis vi skal være der til kl. sent, skal det også være lidt hyggeligt.

Kære verden. Vær lidt god i det små idag.